6. juni 2020
Der er planlagt to kunstgræsbaner i den nye lokalplan. Illustration: Furesø Kommune
Der er planlagt to kunstgræsbaner i den nye lokalplan. Illustration: Furesø Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Nej tak til Goal Station i baghaven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Nej tak til Goal Station i baghaven
Debat Furesø Avis - 22. maj 2020 kl. 11:17
Af Kristian Svendsen, Ryttervænget 131, Farum
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Lad det også være sagt, at hvis man skulle placere et stort stadion i dag, ville man givetvis ikke placere det der. Men vi må forholde os til fortidens beslutninger og løse de udfordringer, der følger af dem", skriver medlemmer af Udvalg for Byudvikling og Bolig i Furesø Kommune i Frederiksborg Amts Avis, d. 12. maj i forbindelse med høringen om Farum Vest Lokalplanen.

Nej, men nu ligger det dér, og vi - naboer til Farum Park - har i årevis bedt kommunen om ikke at belaste os yderligere, blandt andet ved et utal af dialogmøder, hvor vi har fremført de samme ting gang efter gang, uden der er blevet taget hensyn til det. Naboerne har i over 20 år været plaget af lys, støj, larm og ulovlig parkering.

Tag-selv-bord

Da nu stadion ligger fejlplaceret så tæt på boligområder, så kunne man naivt have håbet på, at en ny lokalplan ville beskytte os mod yderligere aktiviteter og byggerier. Men i stedet foreligger der et lokalplanforslag, som næsten udelukkende tager hensyn til erhvervsvirksomheden FCN A/S' s interesser.

Et lokalplanforslag, der fremstår som et carte blanche til FCN A/S; som et tag-selv-bord, hvor FCN efter behag kan tage for sig af retterne. Der ønskes blandt meget andet mulighed for at kunne etablere en 20 meter høj dome samt parkering på de fredningsbestemte jorde ved Lillevangsgård. Det har medført skarpe protester - også allerede inden lokalplanforslaget blev nedskrevet og udsendt til høring.

Men forslaget ønsker også mulighed for at etablere en såkaldt "Goal Station", som ikke mange havde hørt om, endsige vidste, hvad var. Den ønskes klemt ind det lille hjørne (Bane 1) mellem Farum Park og Gartnervænget /Ryttervænget og kommer således til at ligge klos op ad boliger og daginstitutioner.

I dag bruges Bane 1 af lokale beboere og institutioner til hyggeligt småbold til små mål. Og det ønskes bibeholdt, selv om FCN A/S grådigt ønsker snart sagt alle arealerne til sin professionelle virksomhed. Som FCN-direktør Søren Kristensen udtalte til Furesø Avis: "Jeg ser kun flere krav til faciliteter og på andre fronter".

Støj fra bander

Hvad er en Goal Station så? Det er et boldanlæg med meget høj træningsintensitet på kunstgræs med op til 4 m høje bander og 6 m høje lysmaster. Cheftræner i FCN, Brian Sørensen skriver, at i en normal fodboldtræning er der ca. 150-200 aktioner på banen; i en Goal Station-træning får du mellem 800-1200 aktioner.

Altså en konstant, enerverende lyd fra bolde, der rammer bander. Fra morgen til aften året rundt. Det vil selv sagt belaste omgivelserne meget mere end det, vi i forvejen må døje med grundet den tætte beliggenhed til Farum Park og FCN A/S.

Drop derfor Goal Station med kunstgræs og lysmaster. Det vil skabe ulidelige forhold for beboere og dagsinstitutioner klos opad. Lys og lyd fra bl.a. bolde mod bander med en endog meget høj træningsintensitet vil belaste omgivelserne mere end det, vi i forvejen lider under.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?