10. august 2020
Arkivfoto: Jørgen Lindemann
Arkivfoto: Jørgen Lindemann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Brostenene fejler intet på Williams Plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Brostenene fejler intet på Williams Plads
Debat Furesø Avis - 30. juli 2020 kl. 11:30
Af Gyda Berling-Rasmussen, Toftevængets Alle 7, 3520 Farum
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Williams Plads er en smuk plads. Det skal den gerne blive ved med at være. Brostene er lagt i det fineste forbandt. En kegle, formet i brosten, rejser sig i centrum af pladsen, hvor lamper, tegnet af Hans J.

arrow Læs også: Rundkørsel får sindene i kog: Vi må finde en anden løsning

Wegner, troner på toppen. Rundt om hele pladsen er træer klippet til, så de danner en krans.

Jeg bliver virkelig nervøs, når Lene Munch-Petersen fortæller om "lappeløsning" i form af asfalt, og om en "endelig plan" for rundkørslen.

Og (til L M-P):Sten kan ikke "drille"!. Stenene fejler intet, hvilket først vil ske, når de bliver smurt ind i asfalt. Det er underlaget, det er galt med.

Jeg nægter at tro, at professionelle brolæggere, på et professionelt udført fundament, ikke kan lægge brosten, der ikke synker. Det er gjort før. Bare ikke på Williams Plads. Her findes kun dårligt brolægger-håndværk.

Lad os springe lappeløsningen over og gå direkte til en endelig løsning, som handler om at finde de bedste og hermed de rigtige håndværkere til arbejdet - de findes. Vi har i Farum en rundkørsel som er så smuk, at den er berømmet, selv af folk udefra.

Jeg bor selv tæt på det gamle Farum, bruger rundkørslen dagligt, kender problemet, men ønsker hverken lappeløsning eller flere ideer til, hvad man fremover vil kunne gøre ved den fine og smukke plads.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?