19. september 2020
Modelfoto: Adobe Stock
Modelfoto: Adobe Stock
Foto: Andrey Sinenkiy/Angelov - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Ældre Sagen protesterer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Ældre Sagen protesterer
Debat Furesø Avis - 11. september 2020 kl. 10:37
Af Elin Damgaard, formand for Ældre Sagens Koordinationsudvalg i Furesø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

debat dÆldre Sagen protesterer mod Furesø Kommunes forslag om at spare 6.838 timers omsorg væk for de svageste ældre.

Timerne er en del af de såkaldte klippekortsordninger, der er udmøntet af finanslovspuljer, til styrkelse af livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere. Ordningerne giver de ældre en halv medarbejdertime pr. uge, som de kan råde over til personlig omsorg, de har særligt behov for.

På hjemmehjælpsområdet har klippekortordningen i stort omfang været brugt til at få nødvendig ekstra rengøring, måske fordi ordningen har været begrænset til den allertungeste plejegruppe, der ikke har kræfter til særlige aktiviteter. Der foreslås en 50% besparelse begrundet i manglende brug af ordningen! - Men behovet er derude, så vi kan kun henstille på det kraftigste til politikerne, at de dropper besparelsen og tilbyder klippekortet til nogle af dem i de andre plejegrupper, der har størst behov for mere aktivitet for ikke at ende i social isolation.

På plejehjemsområdet har beboerne typisk brugt ordningen til ekstra personligt velvære og til livskvalitet ved fx at komme lidt ud - til koncert, på indkøb, på kirkegården med en buket blomster, til tandlæge m.v. I budgettet foreslås en besparelse på 75%. For at kompensere for bortfaldet af omsorgstimer foreslås beboerne opdelt i to målgrupper - alt efter om man har pårørende eller ikke har pårørende. Det bliver så kun gruppen uden pårørende, medarbejderne kan hjælpe i de resterende 25 procent af klippekorttimerne.

For den anden gruppe forventes det, at pårørende eller frivillige skal yde de bortsparede omsorgstimer!

På flere plejehjem er mere end 90 procent af beboerne demente, hvor personlig omsorg og ledsagesituationer kræver fagprofessionelle medarbejdere. Det er derfor ikke områder, hvor frivillige kan træde til. - Det er vigtigt, at man fra kommunens side indser, at man ikke bare kan kalkulere med, at der står frivillige parat til at kompensere for besparelser ved at yde en gratis indsats på områder, som kommunen stadig får finansieret fuldt ud af staten, men nu blot ikke ønsker at bruge pengene til. Frivillige påtager sig opgaver, de pålægges ikke opgaver.

For beboerne er det højst uværdigt, at de nu kan risikere at komme i den situation, at de skal være nødt til at tigge og bede deres pårørende om hjælp for fx at kunne komme til tandlægen. Det kan vi ikke være bekendt i Furesø Kommune! Fra Ældre Sagen skal der lyde en indtrængende opfordring til politikerne om ikke at foretage besparelser på klippekortordningerne, men at leve op til arbejdsprogrammets intentioner om en god og tryg ældrepleje.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?