15. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vinge-projektet ER jo sat på pause

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinge-projektet ER jo sat på pause
Debat Frederikssund - 12. september 2019 kl. 15:04
Af Eigil Bo Høgsted, Egernvej 7, Frederikssund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pelle Andersen-Harrild foreslår i Frederiksborg Amts Avis den 12. september, at Vinge-projektet sættes på pause - og andre har desuden givet forklaringer eller divergerende forslag på en minimeret fortsættelse af projektet. Sandheden er her vel, at Vinge-projektet reelt har været sat på pause, siden forhandlingerne med AP Ejendomme brød sammen for snart to år siden! Ikke fordi der ikke har været brugt penge og forklaringer på ønskerne om en fortsættelse, men intet er jo sket - ud over at landspolitikere har forbarmet sig over os, og lovet os en (passagerløs) togstation.

Og hvorfor så nu den af Pelle Andersen-Harrild påpegede manglende interesse? Interessen for nybyggeri er såmænd ellers stor i Frederikssund, så kan det skyldes planudvalgsformandens voldsomme interesse for at øge byggeriet i selve Frederikssund? Lokalplan forslag favoriserende en øgning af bygningshøjderne på eksisterende bygninger (Jernbanegade og Sillebroens parkeringshus), udbuddet af Fioma-grunden (som sikkert resulterer i mange etager), anlæg af tætliggende toetagers huse ved Færgevej/Borgervænget (overskridende den eksisterende byplanvedtægt voldsomt), ændringerne af Bi-Lidt's lokalplan forslag m.m. for blot at nævne de større sager.

Kan det ikke være, at vor ellers velmenende borgmester bliver »skudt i foden« af sin egen planudvalgs formand? Gider investorerne høre på borgmesterens Vinge-løsninger, når mulighederne er meget mere interessante i Frederikssund By?

En anbefaling fra nærværende skribent vil derfor være, at borgmesteren beder planudvalgsformanden allokere de tekniske medarbejdere i kommunen til at arbejde med klimatilpasninger - i stedet for det massive arbejde med lokalplan forslag (alene?). Ja, til at passe det arbejde - som kommunen jo er forpligtet til, men forsømmer groft (hvilket frustreret fortælles om flere dige sager)!

Den »Ny plan for sluseløsning«, som planudvalgsformanden lovede os borgere i marts sidste år, er vist heller ikke »nået til papiret« endnu - så hvad sker er egentlig/overhovedet?