6. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi skal have en pårørendepolitik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi skal have en pårørendepolitik
Debat Frederikssund - 25. november 2019 kl. 11:43
Af Susanne Bettina Jørgensen, byrådsmedlem (S), Frederikssund Kommune, formand for Social- o sundhedsudvalget og næstformand for Velfærdsudvalget:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi skal have en pårørendepolitik i Frederikssund Kommune.

Familie, pårørende eller netværk er vigtigt for de fleste mennesker. Mange af de mennesker, der bor i plejebolig eller på et bosted, er afhængige af at have pårørende. Pårørende, der kan være deres talerør og varetage deres interesser, når de ikke selv på grund af forskellige udfordringer kan give udtryk for deres egne behov. Pårørende er en vigtig »ressource«. Pårørende kender deres kære rigtig godt og kan derfor hjælpe med indsigt i for eksempel den ældres livshistorie, så pleje og omsorg sker med udgangspunkt i den ældres ønsker, vaner og behov.

Hvordan får man pårørende i tale? Hvordan får man pårørende til at føle sig hjemme og velkomne? Hvordan involverer man pårørende i dagligdagen? Hvordan tilrettelægger man møder, så pårørende har mulighed for at deltage og bidrage på vegne af deres kære? Hvad kan man forlange af pårørende? Hvordan sikrer man, at pårørende varetager sin kæres interesser, hvis man kan se, at det ikke sker? Hvordan får man et godt samarbejde med pårørende? Hvordan støtter man pårørende som for eksempel er i sorg og krise?

Jeg er ikke spor i tvivl om, at alle vores omsorgscentre og botilbud i kommunen samarbejder godt med pårørende. Pårørende er tænkt ind i både vores Værdighedspolitik og i vores Handicap- og Psykiatripolitik.

Jeg mener dog, at der er et behov for, at vi får en selvstændig Pårørendepolitik, som kan hjælpe med at besvare alle spørgsmålene ovenfor og flere endnu. Jeg har spurgt i både Social- og Sundhedsudvalget og i Velfærdsudvalget, om der er opbakning til at få lavet en Pårørendepolitik. Det er der heldigvis, og derfor vil vi politisk i det nye år sætte gang i arbejdet med at udarbejde en Pårørendepolitik.