21. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre vil en hel cykelsti når der er råd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre vil en hel cykelsti når der er råd
Debat Frederikssund - 07. september 2018 kl. 20:45
Af Hans Andersen, politisk ordfører for Venstre i Frederikssund Byråd:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I avisen spørger Merete Hald og Finn Torp til Venstres byrådsgruppes holdning til cykelstien mellem Jægerspris og Kulhuse. I budgetforhandlingerne til budget 2018 og overslagsårene lykkes det ved pres fra blandt andre Venstre at få afsat penge til en cykelsti med asfalt fra Jægerspris til Kulhuse.

Dette projekt og mange andre gode projekter måtte vi desværre tage ud af anlægsprogrammet for de kommende år, da Frederikssund Kommune blev presset på likviditeten på grund af manglende indtægter fra salg af grunde i Vinge.

Nu skal vi i gang med nye budgetforhandlinger, og her er en asfalteret cykelsti fra Jægerspris til Kulhuse med på listen over anlægsprojekter, som Venstre gerne ser kommer med i budgettet igen. Men en forudsætning er, at vi har styr på økonomien og servicen på vores kernevelfærdsområder som folkeskole, ældrepleje og børnepasning. Det er Venstres klare førsteprioritet.

Interessant er det at læse, at Socialdemokratiet nu også gerne vil afsætte penge til en cykelsti, men uden asfalt i år 2022, men prisen er højere skat fra 2019.

I Venstres byrådsgruppe glæder vi os over, at cykelstien nu har bred opbakning. Nu handler det om, at vi skal arbejde på at prioritere økonomien til den, som til flere andre gode projekter, uden at vi blot sender regningen videre til skatteborgerne i form af markant højere skat.