13. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge bliver nedprioriteret igen og igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge bliver nedprioriteret igen og igen
Debat Frederikssund - 25. juni 2019 kl. 14:44
Af Casper Harild-Ankersen, formand for DSU Frederikssund-Egedal, Hovedgaden 112, 3630 Jægerspris:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det moderne hundehus åbner i Frederikssund. Planerne for højhuset på Falkenborgvej er blevet offentliggjort. Byggeprojekt efter byggeprojekt bliver realiseret, og hvem står blandt andre tilbage med den lange næse? Vi unge mennesker bosat i kommunen.

På trods af, at Frederikssund er en såkaldt uddannelsesby, har byrødderne stadig ikke taget initiativ til at holde på os. Bosteder til en SU-venlig pris bør være en selvfølge og ikke et punkt, der står nederst på listen.

Det er ikke så underligt, at man griner af borgmesterens utallige opfordringer til, at nyudklækkede studenter skal blive boende eller eventuelt vende tilbage til kommunen, når hunde bliver prioriteret højere end de unge.

Jeg håber meget, at byrådet åbner deres øjne og begynder at betragte unge mennesker som en mulighed for flere skatteindtægter og for flere kulturelle indspark fremfor en byrde.

Er der en voksen til stede?