19. november 2017
Der skal være gode forhold for både bilister og cyklister, mener Tina Tving Stauning (S).
Der skal være gode forhold for både bilister og cyklister, mener Tina Tving Stauning (S).
Foto: Photographer Bjarke MacCarthy
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trafik og fart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trafik og fart
Debat Frederikssund - 13. oktober 2017 kl. 11:34
Af Tina Tving Stauning (S), gruppeformand og borgmesterkandidat, skriver:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Socialdemokratiet arbejder for en god offentlig trafik, så man både kan komme til og fra skole, og frem og tilbage til arbejde med bus og tog.

Bilister skal ikke holde i kø hver eneste morgen. Derfor glæder vi os meget over den nye broforbindelse, men ønsker at få fjernet broafgiften samt ønsker motorvejen til Frederikssund.

En motorvej vil uden tvivl være alle pengene værd, og den lokale broafgift er urimelig over for kommunens borgere. Ingen andre steder skal man lokalt betale for at køre på et vejstykke. Kun staten kan ændre på broafgift og motorvej, men vi presser på, hvor det er muligt. Det gør vi også lokalt i forhold til cykelstier samt omkring den høje fart.

Vi mangler stadig asfalterede cykelstier mange steder og der køres stadig med for høj fart. Mange bump er ikke altid løsningen. En generel hastighedsnedsættelse medvirker til lavere fart og mere sikkerhed. Derfor vil socialdemokratiet arbejde for, at farten sættes ned i vores landsbyer, i boligområder og på indfaldsvejene, for eksempel på Færgevej i Frederikssund. Få sekunder mere giver sikkerhed for børn og andre trafikanter. Det er værd at kæmpe for.