1. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svar til borgmesteren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svar til borgmesteren
Debat Frederikssund - 05. marts 2020 kl. 13:45
Af Klaus Hækkerup, Strandhøjen 14, Frederikssund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Frederiksborg Amts Avis skriver borgmesteren om kommunens salg af et velbeliggende stykke jord (ned til fjorden) til et af byrådets egne medlemmer uden offentligt udbud og til en pris under markedsprisen, at min påstand om korruption er grebet ud af den blå luft.

Lad mig derfor repetere et par kendsgerninger.

Prisen per kvadratmeter jord er i området af staten vurderet til 2.300 kroner. En uvildig ejendomsmægler vurderer den til 2.000-2.500 kroner og en ny bestilt ejendomsmæglervurdering siger 750 kroner, som også bliver handelsprisen! Det ligner da en foræring.

Kommunens juridiske specialkonsulent skrev da også i en efterfølgende redegørelse, at »Jeg kan dog ikke stå inde for en pris på 750 kroner, og det anbefaler jeg heller ikke, at I gør«.

Borgmesteren begrunder den lave pris med, at kommunen har sikret sig mulighed for at kunne disponere over arealet uden at skulle give køber erstatning. Men kommunen vidste, at der ikke ville blive behov for at bygge et dige, jfr. et nyt lokalplantillæg for området, men fritog (!) for en sikkerheds skyld køberen fra at skulle betale til et evt. dige.

Endelig fik den pågældende køber, der jo er byrådsmedlem, sin købsforespørgsel hastebehandlet, mens to andre grundejere måtte vente væsentligt længere på afslag på at købe tilsvarende arealer.

Alt peger således på begunstigelse af en enkelt grundejer, der sidder i byrådet. Er det ikke korruption?

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?