25. juni 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Styrk kulturen med et egnsteater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Styrk kulturen med et egnsteater
Debat Frederikssund - 22. maj 2019 kl. 19:24
Af Dorthe Flint Jensen, Gyldenstens Vænge 246, Frederikssund:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For knap tre år siden flyttede jeg til Frederikssund. Som ny borger fik jeg tilbudt en tur rundt i kommunen, hvor vi så den skønne natur, fik fremvist kultur, erhvervsliv, nybyggeri mv.

Efterfølgende blev jeg spurgt om, hvad der gjorde, at jeg flyttede fra Jylland til Frederikssund.

Det primære var familie, men jeg kunne jo så tilføje, at jeg synes, Frederikssund er en skøn by tæt ved fjord og skov. Mit eneste transportmiddel er cykel, så jeg blev meget begejstret for de mange anlagte cykelstier.

Jeg synes, der er et rigt kulturliv i Frederikssund Kommune med museer, biografer, vikingespil, musik og teaterforeninger for både børn og voksne. Og nu også en scene i Parkteatret.

Jeg har lidt tilknytning til Parkteatret, som lægger hus til både undervisning og forestillinger på folkeskoler og ungdomsuddannelser, indgår i samarbejde med andre kulturinstitutioner i kommunen og mange andre gode tiltag. Mange af disse hører også under, hvad et egnsteater skal indeholde. Lige nu fungerer disse tiltag dog kun i kraft af det store arbejde, Karen og Claus og de mange frivillige i Parkteatret leverer. Det undrer mig: Hvorfor har Parkteatret ikke status af egnsteater, støttet af Frederikssund Kommune? Så kan de i samarbejde med teaterforeningerne tiltrække borgere inden- og udenfor kommunegrænsen.

Kære politikere. Et egnsteater kan styrke kommunens kulturelle profil.