23. februar 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stop hvor legen er god

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stop hvor legen er god
Debat Frederikssund - 12. februar 2019 kl. 05:19
Af Niels Martin Viuff (S), medlem af Frederikssund Byråd:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trafiksikkerhed er yderst vigtigt. Det kan vi alle blive enige om. Og der er efter min mening ingen grund til at gøre tingene mere komplicerede end nødvendigt.

I Teknisk Udvalg kigger vi i øjeblikket på hastighederne i byerne i kommunen, og min holdning er, at de steder, hvor børn leger, der skal hastigheden sættes ned til 40 kilometer i timen. Ikke så meget hokus pokus. Børn færdes og leger typisk på lukkede villaveje, og det er fint, hvis vi får sat farten helt ned disse steder. For min skyld kunne vi sætte farten helt ned til 30 disse steder.

Men farten i byerne bør til gengæld sættes til 50 kilometer i timen generelt for at sikre bedre afvikling af gennemkørslen.

Det kan ikke være rigtigt, at borgere i hele kommunen skal snegle sig igennem den ene 40 kilometer i timen zone efter den anden, det er jo uholdbart. I Frederikssund har det således også været på tale, at lave en 40 kilometer i timen zone på hele Færgevej og et stykke af Marbækvej, men jeg er enig med flertallet i Teknisk Udvalg om, at hastighedsbegrænsningen her skal hedde 50 kilometer i timen.

Det er nemlig ikke vores opgave som politikere at komplicere tingene. Sæt farten ned, hvor legen er god og kør ordentligt derude!