3. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Something is rotten in Frederikssund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Something is rotten in Frederikssund
Debat Frederikssund - 30. marts 2020 kl. 14:32
Af John Ziegler, Stationsparken 6, 3600 Frederikssund:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To dage i træk har man kunne læse debatindlæg fra henholdsvis formanden for Plan og Miljø, og nu entreprenør Stig Holmboe Thorsen.

De to indlæg handler om byggeriet af et højhus på Lærkevej. I det første indlæg harcelerer Jørgen Bech over, at vi har demokrati i Danmark, fordi det er blevet benyttet på et udvalgsmøde. På dette møde skulle man give dispensation til et højhus på 7+1 etager, og jeg er ret sikker på, at man har grint godt af de høringssvar, og de mange kommentarer, der i den forbindelse er indløbet. Man har nemlig ikke i sin vildeste fantasi så meget som overvejet, at der skulle tages hensyn til borgernes mening.

Den nye fidus er, efter sagen er begæret behandlet i byrådet, at beskylde ikke enige medlemmer af udvalget - og sikkert også de uforstående borgere - blandt dem beboerne i Stationsparken, for at de er skyld i arbejdsløshed og mulige konkurser, fordi de ikke bare lægger sig fladt ned på ryggen. En måde at undgå problemer i en retning, ville være at igangsætte byggeriet, som det oprindeligt er planlagt, med fem etager.

Fuldstændigt overraskende følges det nu op af entreprenøren, der i det seneste indlæg fortæller, at nu ramler verden. Jeg ved ikke, om der på forhånd er givet underhåndstilsagn, og i givet fald af hvem (men jeg kan godt gætte), og det er selvfølgelig surt, hvis nogen i demokratiets navn sætter en kæp i hjulet.

Hele denne sag er totalt uværdig, og jeg håber der i byrådet på det kommende byrådsmøde vil være medlemmer, der vil genindføre demokratiet og trække et par tænder ud af en egenrådig og diktatorisk udvalgsformand.

Stop surmuleriet og gå i gang med det oprindelige hus på fem etager. Det kan startes i morgen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?