5. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde Fjord tæller ikke med blandt verdenshavene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde Fjord tæller ikke med blandt verdenshavene
Debat Frederikssund - 04. november 2019 kl. 16:37
Af Johan Gaunitz, Strandengen 26, 3630 Jægerspris:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ganske chokerende at høre, når nogen vil henføre lille Roskilde Fjord til verdenshavene. Det er rystende, når denne påstand bruges til at fantasere om havvandsforhøjelser på en meter (eller mere end så), når det er så langt fra virkeligheden, som det kan være.

Som vel alle ved, eller i hvert fald kan læse sig til, så er det store, ja endog meget store regionale forskelle bare i lille Danmark.

Ifølge de officielle danske undersøgelser (GEUS 2019) bliver den på sit højeste på vestkysten (65 centimeter) i år 2100. Bedst klarer sig nok dem, der ligger aksen Skagen - Frederikssund med en stigning omtrent 39 centimeter. Hvad er så formålet med at fantasere med skræmmetal på en meter - eller måske højere end så - når det savner hold i virkeligheden ?

Yderligere har uafhængige forskere nu fundet ud af, at en stor del af officielle vandforhøjelser tilsyneladende kommer parallelt med, at man startede med at måle med satellitter flere hundrede kilometer op i rummet, i stedet for de tidligere rent fysiske.

For god ordens skyld, så er der ikke kun rundt om i Danmark, der er store regionale forskelle. Atlanterhavet for eksempel er det end større udsving med cirka 1 meter lavere nord for Golfstrømmen end syd for denne.

For det ikke skal være løgn, så har en vaks professor og klimatolog fundet ud af, at de fremlagte prognoser bygger på, at der kommer flere soltimer, men konstaterer samtidig, at det vist ikke er lige det, vi ser i virkeligheden...