26. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mød op og fortæl om din utilfredshed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mød op og fortæl om din utilfredshed
Debat Frederikssund - 08. september 2018 kl. 19:18
Af Lissi Gyldendahl, Søbovej 2, Kulhuse, 3630 Jægerspris, på vegne af Ældrerådet Frederikssund Kommune, Ældre Sagens koordinationsudvalg i Frederik
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mød op til Frederikssunds kommunes budgetmøde torsdag den 13. september klokken 19.30 i Frederikssund Hallen og fortæl om utilfredsheden med de foreslåede besparelser.

I slutningen af august afholdt ældreorganisationerne i Frederikssund borgermøde, hvor tilstrømningen var ud over det sædvanlige. Vi tror, at det har fået politikerne til endnu engang at overveje besparelserne på ældreområdet. Mange borgere gav luft for deres utilfredshed med de foreslåede besparelser og gjorde det klart, at vi ikke vil ikke finde os i, at der spares på et område, der allerede er i bund.

Ældreorganisationerne opfordrer alle til at møde op til budgetmødet! Kassen er tom, så der er lagt op til nedskæringer over alt - ikke kun på ældreområdet.

Fritids-, kultur- og skoleområdet står også for skud, og det samtidig med at de har sat skatten ned i år med knap 20 millioner kroner - og det er hvert år.

Det politiske oplæg til budgetprocessen 2019-2022 er, at der skal findes budgetforbedringer på 28 millioner kroner i 2019 stigende til 50 millioner kroner i 2020 og frem.

For os, der dagligt er i kontakt med en meget stor borger(ældre) skare, er der ingen tvivl; der er en markant utilfredshed med foreslåede besparelser, og man fornemmer tydeligt en meget stor misfornøjelse med byrådspolitikerne spareiver.

Det er nu, at vi igen har muligheden for at markere os over for politikerne- vi er en meget stor og markant befolkningsgruppe i Frederikssund kommune, vi vil også høres. Mød op!

Tilmelding senest den 10. september www.frederikssund.dk/tilmelding eller tlf 47351213