24. april 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lækkerier for slunken kommunekasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lækkerier for slunken kommunekasse
Debat Frederikssund - 01. marts 2019 kl. 11:37
Af Martin Kirchgässner, Vinkelvej 2, Skuldelev, 4050 Skibby:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er særligt én god grund til at byrådet for alvor går i gang med byudvikling i Skuldelev. Den hedder B.4.26 og ligger på Skuldelevvej og kan med den rette lokalplan blive en attraktiv byggegrund for både udflyttere fra København med ønsker om bæredygtighed og entreprenører med næse for en go' forretning.

Uden større investeringer kan byrådet markedsføre Nordsjællands hotteste landsby, der byder på billig og bæredygtig fjernvarme, fiberbredbånd, lokal skole og snart også nye og forbedrede indkøbsmuligheder. Sådan kunne man blive ved, så vi nævner: Smuk natur og kort afstand til fjorden, økologisk mælk fra Brandbjerggaard, en hurtig forbindelse til lufthavnen på den kommende bro, en idrætshal, lokale ildsjæle samlet i frivillige foreninger og meget, meget mere. Kort sagt, en rigtig lækkerbidsken for en slunken kommunekasse, for i modsætning til det belånte kviksand i Vinge er jorden i Skuldelev for længst købt og betalt. Er det kun mig, eller kan borgmesteren også høre kasseapparatet ringe?

Desværre har grunden af uforklarlige årsager samlet støv i kommuneplanen i en årrække, men med sagen om opførelse af etageejendomme i Frederikssund, kender vi jo flertallets holdning til rækkefølgebestemmelserne i kommuneplanen: de kan laves om og tilpasses virkeligheden, når tiderne er gunstige. Så hvad venter formanden for Plan - og Miljøudvalget og byrådet på?