21. september 2020
- Hvad finder man som det mest interessante dyr i Danmark? Det er såmænd et svin. Et af vore tredive millioner tamsvin, skriver medlem af Frederikssund Byråd Pelle Andersen-Harild (EL), der mener, at den biologiske mangfoldighed skal mindes, ikke fejres. Foto: Helge Wedel
- Hvad finder man som det mest interessante dyr i Danmark? Det er såmænd et svin. Et af vore tredive millioner tamsvin, skriver medlem af Frederikssund Byråd Pelle Andersen-Harild (EL), der mener, at den biologiske mangfoldighed skal mindes, ikke fejres. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad os mindes den biologiske mangfoldighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad os mindes den biologiske mangfoldighed
Debat Frederikssund - 22. maj 2020 kl. 12:20
Af Pelle Andersen-Harild, medlem af byrådet i Frederikssund for Enhedslisten (EL):
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 22. maj er det FNs biodiversitetsdag. En dag der burdes mindes - ikke fejres - over hele jorden.

Biodiversiteten er sammen med klimaforandringerne de problemer, der er de største, og er i de største vanskeligheder. Tilbagegangen af arter - den biologiske mangfoldighed - er truet.

Men det bliver ikke taget alvorlig. Du har næppe hørt om dagen i radio og tv. Og aviserne er tavse.

Hvordan står det til i Frederikssund? Jeg er årgang 1945, og er fra en tid, før pesticider og overgødskning ændrede et varieret landbrugslandskab til en agroindustriel ørken.

Et eksempel er viben. Tidligere kunne du se den overalt på enge og marker og høre dens lidt klagende skrig og se de små dununger pile rundt.

Jeg har fulgt bestanden i Frederikssund Kommune i de sidste mange år. Nu er der omkring 10 par tilbage plus nogle på Eskilsøs kraturafgræssede enge. For bare ti år siden var der halvtreds par, og går man længere tilbage, var der hundredvis af par. Årsagen til tilbagegangen er det intensive landbrug, bebyggelse og mangel på afgræsning langs kysterne.

Også planterne har trange kår. Nogle af de fineste botaniske lokaliteter mangler nænsom pleje: skrænterne ved Skuldelev Ås og ved Kyndby samt en række andre steder gror til med træer og buske og de spændende og sjældne arter forsvinder.

Inden pleje og overvågning desværre blev overladt til kommunerne for mere end ti år siden, gjorde amterne en stor indsats. Men det er siden gået tilbage. Ud af et budget på mere end tre milliarder, brugte Frederikssund Kommune kun cirka en tiendedel promille eller omkring 600.000 kroner var det for tre-fire år siden, men er siden blevet barberet til omkring 100.000 kroner. Ved byrådets forhandlingerne om budget 2020 blev der aftalt en opprioritering af klima og biologisk mangfoldighed. Både med personale og penge. Den opprioritering kan jeg ikke få øje på.

I forbindelse med FN's årlige biodiversitetsdag blev der lavet en farvestrålende plakat af Miljø- og Fødevareministeriet - et verdenskort med nogle af de interessante og spændende arter, du kan finde i de forskellige lande.

Hvad finder man som det mest interessante dyr i Danmark? Er det vores nationalfugl knopsvanen? Eller et billede af en edderfugl, som vi ellers har en million af om vinteren? Eller af sanglærken? Næh, det er såmænd et svin. Et af vore tredive millioner tamsvin!

Har debatten om sexisme taget overhånd?