19. november 2018
Lad os få flere penge til sundhedsvæsenet, skriver Tove Jørgensen, Frederikssund, på baggrund af sine og sin demente ægtemands oplevelser på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Foto: Allan Nørregaard
Lad os få flere penge til sundhedsvæsenet, skriver Tove Jørgensen, Frederikssund, på baggrund af sine og sin demente ægtemands oplevelser på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad os få flere penge til sundhedsvæsenet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad os få flere penge til sundhedsvæsenet
Debat Frederikssund - 04. juli 2018 kl. 16:10
Af Tove Jørgensen, Heimdalsvej 79, Frederikssund:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 13. juni skulle min mand, som har alzheimer Lewy body demens og bor på plejehjem, til tjek på Hillerød Hospital. Vi ankommer ved 18.30-tiden, og han får målt blodtryk og taget blodprøver. Derefter får han tildelt en seng og kommer ind på en stue på akutafdelingen. På stuen er der meget uro, som forvirrer ham meget. De ville have ham til at overnatte på stuen, hvilket jeg ikke mente var nogen god idé, da han er meget urolig om natten og står op mange gange.

Jeg foreslog, at han kom hjem i sin egen seng og så kom retur næste morgen. Men det kunne der ikke være tale om. Det brugte man ikke. Jeg holdt fast på, at han ikke skulle sove på den urolige stue, så de kom med den løsning, at vi kunne få en stue for os selv, hvor de så ville køre en seng ind til mig også.

Så langt, så godt, men ak, lige da han endelig var faldet til ro og var faldet i søvn, kom de og hentede ham til røntgen. Senere skulle der måles blodtryk, og så skulle der også sættes en nål i hånden, hvis han nu skulle have penicillin i drop, det kunne måske have ventet til næste morgen?

Der bliver så serveret morgenmad, og enfoldige, som vi er, troede vi, at så ville der ske noget. Han får igen taget blodprøver, og det viser sig, at kroppen selv har klaret det. Infektionstallene, som havde været over 200, var nede på 37, og temperaturen var også normal, så nu var det snart hjem igen, troede vi. Vi ventede og ventede. Endelig kom infektionslægen ved 13.30-tiden. Da havde vi næsten ventet i 20 timer.

Jeg er chokeret over, at man vil byde en ældre syg og forvirret mand sådan en behandling. Det har også bevirket, at hans sygdom er blevet væsentlig forværret, så...

Lad os få flere penge til sundhedsvæsenet, så der ikke er så lang ventetid for de stakkels patienter, og personalet ikke behøver at løbe så stærkt.