12. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen chikaner på J.F. Willumsens Vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen chikaner på J.F. Willumsens Vej
Debat Frederikssund - 17. august 2018 kl. 13:14
Af Michael Tøgersen (V), byrådsmedlem og medlem af Medlem af Teknisk-, Plan & Miljø- samt Kultur & Fritidsudvalg i Frederikssund Kommune skriver:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frederikssund: Det er utrolig glædeligt at kunne oplyse, at når den nye bro står færdig, kommer der ingen chikaner på J.F. Willumsens Vej, som mange har frygtet. Det står klart efter vores seneste møde i Teknisk Udvalg. Der vil alene ske nogle få reguleringer i lyskrydsene, så der kan komme lidt flere biler og cykler ud fra tre udvalgte kryds/indfaldsveje i form af Færgevej, Kocksvej/Odinsvej og Askelundsvej/Ådalsvej, hvilket er vigtigt i forhold til at kunne komme bl.a. fra arbejde og skole.

Fremkommeligheden vurderes på trods af dette at blive bedre på J.F. Willumsens Vej, da en del forventes at bruge den nye bro, og den tunge trafik skal som bekendt bruge den nye bro. Frederikssund Kommune og Vejdirektoratet har gennem nogle måneder haft en meget konstruktiv dialog, og dette forventes at blive det positive resultat.

Desværre må erhvervsmæssige biler over 3.500 kilo ikke anvende Kronprins Frederiks Bro, men en typisk varevogn vejer cirka 2.000 kilo, som derfor fortsat kan anvende den gamle bro gratis.

Nu skal vi så have pendlerfradraget på plads, ligesom der stadig er mange ønsker omkring vores infrastruktur, hvor jeg i uprioriteret rækkefølge kan nævne bl.a. S-togsstation i Vinge, Motorvejen helt til Frederikssund, betalingsfrihed på den nye bro mm. så vi skal videre i udviklingen af vores herlige kommune.