10. april 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er flere måder at presse på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er flere måder at presse på
Debat Frederikssund - 11. marts 2020 kl. 12:17
Af Lissi Gyldendahl, formand Ældrerådet i Frederikssund Kommune, Søbovej 2, Jægerspris:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som svar på mit indlæg om eventuel lukning af plejehjemspladser, skriver Morten Skovgaard (V), at der er frit valg til at vælge plejehjemsplads i Frederikssund Kommune. Også Attendo, hvis man ønsker det.

Ja, det er helt rigtigt, og det er der ikke noget galt med. Der, hvor Morten Skovgaard tager fejl, er, at hvis der ikke er noget at vælge imellem, så er der ikke noget frit valg.

Med de endnu ledige pladser på Attendo kan der ske det, at politikerne vælger den nemme løsning - i udligningsreformens navn - at lukke kommunale plejehjemspladser med det eneste resultat, at vores ventelister til plejehjem stiger. Og så er der ikke noget valg og slet ikke frit valg.

I dag er der fire på akutventelisten og 24 på ventelisten. Hvad er forskellen? Alle, der er visiterede til en plejehjemsplads, har ret til en plads inden for to måneder - det er akutventelisten. Hvis man ønsker et bestemt plejehjem, træder »retten« til at få en plejehjemsplads inden for to måneder ud af kraft. Jo længere venteliste, jo længere tid går der, inden man kan få tilbudt en plejehjemsplads.

Med udviklingen i antallet af ældre skal man være usandsynlig optimistisk, hvis man forventer, at den ikke vil stige yderligere de kommende år. Spørgsmålet er, skal vi lukke plejehjemspladser, fordi der d.d. er ledige pladser på Attendo? Vil det koste Kommunen penge? JA, for det koster penge at have vores ældre på plejehjem, uanset om det er kommunalt eller privat - prisen er den samme for kommunekassen. Prisen er cirka 5 - 600.00 kroner per år.

Ventelisten har været faldende siden Attendos åbning, men er nu igen stigende, og ingen har valgt Attendo.

Så alt i alt handler det om, om politikerne vil prioritere, at kommunens svageste borgere har mulighed for at komme på plejehjem, eller de skal være alene i deres hjem det meste af døgnet uden at kunne klare sig selv fysisk eller med demens. Det er det frie valg, Morten Skovgaard lægger op til. Det kan vi ikke være bekendt!