23. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Viuffs køb af grundstykke Ctr. At pantsætte hele kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Viuffs køb af grundstykke Ctr. At pantsætte hele kommunen
Debat Frederikssund - 14. januar 2021 kl. 16:04

Michael Bomholt Tøgersen (V) Frederikssund

Debat Man kan undre sig over, at en debat om Viuffs køb af et grundstykke til en potentielt for billig pris ender i, at Viuff sviner byrådet til for at have "pantsat hele kommunen".

Det er helt ude af proportioner, og garantistillelse er nu engang en forudsætning for at bygge de almene boliger, som helt fra starten var planen, og det er nu også blevet en forudsætning for, at Vinge S-togsstation ikke nedlægges igen.

Endvidere er de almene boliger en forudsætning for fremdrift i Vinge, der skal værne om den meget store investering, kommunen har foretaget. Det er en arv for mange af os, som vi er nødt til at værne om i borgernes interesse.

Viuff nævner tillige i et læserbrev, at han er træt af politisk fnidder, og hvad han arbejder for i byrådet. Det meste arbejde foregår nede i udvalgene, hvor Viuff slet ikke er med, mens vi andre sidder i ca. tre udvalg. Det giver yderst begrænset indflydelse kun at være med i byrådet, hvor det stort set kun handler om at trykke på en ja- eller nej-knap en gang om måneden, idet næsten alt er "klappet af" forinden.

Beklager denne "offensive" reaktion, men det er ikke i orden at klandre byrådet for at have pantsat hele kommunen, fordi vi bygger cirka 200 almene boliger i Vinge.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?