23. april 2021
Arkivfoto: Allan Nørregaard
Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Da trafikken over Roskilde Fjord blev væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Da trafikken over Roskilde Fjord blev væk
Debat Frederikssund - 04. marts 2021 kl. 13:08
Af Hans Schjær-Jacobsen. Civilingeniør, lic. techn. HD. Hellerup

Efter indvielsen 30. september 2019 af den nye Kronprinsesse Marys Bro er den faktiske trafik langt mindre end forudsat i anlægsloven.

Trafikgrundlaget for anlægsloven 2010-prognosen fra Vejdirektoratet og COWI havde 4.785 køretøjer pr. døgn i 2020 på Kronprinsesse Marys Bro, mens 2011-prognosen fra Sund & Bælt og COWI sagde 13.620, altså tre gange så meget trafik.

2010-prognosen var politisk uspiselig, fordi den udelukkede en finansieringsmodel med brugerbetaling. Politikerne bestilte derfor en "bedre" prognose og heldigvis var COWI leveringsdygtig. 2011-prognosen blev lagt til grund for anlægsloven og Frederikssund Kommune godkendte en kombineret brugerbetaling og statsligt bidrag i forholdet 2:1. Kommunens beslutning var kontroversiel, idet lokale brugere var modstandere af brugerbetaling overhovedet.

Den faktiske trafik i 2020 langt under prognosen

I det første hele driftsår 2020 blev den faktiske trafik over Kronprinsesse Marys Bro kun ca. 2.800 køretøjer pr. døgn, en femtedel af 2011-prognosen. Den samlede trafik på begge broer over Roskilde Fjord blev ca. 20.800 køretøjer pr. døgn i 2020. Både 2010- og 2011-prognosen, med henholdsvis ca. 28.000 og 31.000 køretøjer pr. døgn, ramte altså helt uden for skiven. Det trafikale grundlag for anlægsloven findes ikke i virkeligheden.

Bestyrelsens udfordring

De statsgaranterede lån skal tilbagebetales inden 40 år. Da bestyrelsen ikke var komfortabel med 2011-prognosen, regnede den baglæns fra en tilbagebetalingstid på max. 40 år og fastlagde den herfor nødvendige trafikmængde. Med indregning af en 360 mio. kr. lavere anlægsomkostning og en 4 pct. point lavere realrente, end oprindelig budgetteret, kan de statsgaranterede lån tilbagebetales på 40 år, forudsat et passende fremtidigt trafikvolumen med indlagte jævnlige takstforhøjelser.

I 2021 budgetteres således med 3.100 køretøjer pr. døgn, som i en indsvingsperiode frem til 2025 skal vokse til 7.700 køretøjer pr. døgn og derefter vokse årligt med 0,9 pct. Det er en trafikmængde, som ligger langt under anlægslovens prognose, men stadig forudsætter en urealistisk vækst.

Anlægslovens forsvundne tidsserier

Hverken Transportministeriet, Vejdirektoratet eller Sund & Bælt kan finde de trafikale tidsserier, der ligger til grund for anlægsloven. I forbindelse med en klage til Ombudsmanden skriver Sund & Bælt bl.a.:

"De pågældende beregninger blev gennemført af en tidligere medarbejder i selskabet, og er formentlig ikke blevet overført til selskabets systemer i forbindelse med medarbejderens fratrædelse fra selskabet, hvilket er årsagen til, at selskabet ikke kan fremsøge oplysningerne. Dette er beklageligt".

Anlægsloven for Kronprinsesse Marys Bro hviler på et forfusket beslutningsgrundlag. Efterfølgende er både den fysiske trafik og de trafikale tidsserier blevet væk.

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?