22. oktober 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De brede skuldre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De brede skuldre
Debat Frederikssund - 12. oktober 2018 kl. 06:02
Af Niels Martin Viuff, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Frederikssund, skriver:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har ligget mig meget på sinde under budgetforhandlingerne, at dækningsafgiften ikke blev genindført i Frederikssund Kommune.

For dem som ikke ved, hvad dækningsafgift er, kan jeg oplyse, at det er en afgift virksomheder betaler for at have forretningsejendomme.

Dækningsafgiften rammer over hele linjen, hvilket jeg mener er forkert.

Det er en asocial beskatning. Firmaer som mit eget eller andre større Frederikssund-virksomheder som eksempelvis Co-Ro og Haldor Topsøe mærker ikke det store til dækningsafgiften, men mindre virksomheder og især nye virksomheder bliver ramt af denne afgift.

Det er forkert, at de mindre og mellemstore virksomheder står for hovedparten af lærlingeuddannelsen i kommunen, de bærer i forvejen rigeligt. Derfor er jeg også meget glad for at den øvrige socialdemokratiske byrådsgruppe var enige med mig i, at dækningsafgiften ikke skulle indføres igen i Frederikssund, og at dækningsafgiften dermed blev holdt ude af budgetaftalen, som blev endeligt vedtaget onsdag aften i byrådet.

Dækningsafgiften går nemlig stik imod princippet om, at de brede skuldre skal bære mest. Og det netop vedtagne budget handler i mine øjne om netop det; at de brede skuldre bærer mest.

Jeg havde gerne set flere penge til skolerne, for børnene er fremtiden, og erhvervslivet har brug for veluddannet arbejdskraft.

Til gengæld er jeg meget tilfreds med, at der er tildelt midler til byggesagsbehandlingen i kommunen, som vil være med til at sikre en fremdrift i den udvikling, vi alle er så afhængige af.