27. januar 2021
25062015 Frederikssund: Fiomagrund, Fioma, Kirkegade i Frederikssund. Foto: Casper Suk Thorlacius
25062015 Frederikssund: Fiomagrund, Fioma, Kirkegade i Frederikssund. Foto: Casper Suk Thorlacius
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Stop op og tænk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Stop op og tænk
Debat Frederikssund - 24. november 2020 kl. 10:59
Af Mariann Bette Grøndahl Bakkegade 1D 3600 Frederikssund

Debat Man kan læse i forrige avis, at Frederikssund bygger og bygger og at det glæder, at flere mennesker flytter til og oplever alt det dejlige by og opland kan byde på.

Jeg tænker når nu at befolkningen vokser, bør så ikke også de tilbud der er til befolkningen vokse med, så alle kan anvende tilbuddene? Her tænker jeg på, at vi allerede i forvejen har pladsproblemer med vores miniput bibliotek. Og inden længe er musikskolen for lille og i forvejen mangles en koncertsal og kulturhuset bliver for småt.

Hvis nu byplanlægningen kunne trække lidt i håndbremsen og tænke sig om.

For oven i alle disse byggeprojekter, der blev nævnt i sidste avis, kommer nu byggeplanerne for Fioma grunden. Her skal alle disse gamle bygninger rives ned for nyt og kun den nederste del af den bevaringsværdige røde bygning bliver bevaret under en faretruende dominerende kulsort overbygning.

Når jeg tænker ud i fremtiden, med en voksende by forestiller jeg mig hvor flot det kunne være med bibliotek og kulturhus lagt sammen i de to store bygninger. Den store røde bygning er bibliotek og hallen er kultur hus a la det gamle gasværk i Aalborg. Her kunne holdes koncerter og større arrangementer. Det gamle kulturhus kan blive til en del af musikskolen, som dermed får plads og koncertsal.

Gågaden, der vånder sig og sukker over at folk handler i for høj grad i Sillebroen, kan drage fordel af, at man bevarer centrum og liv centralt , så der kan gives en saltvandsindsprøjtning til handelslivet og de kan samtidig beholde deres parkeringsplads . En P plads som også ligger centralt og uden P vagt, når bibliotek eller kulturhus holder større arrangementer.

Kan det ikke blive en ommer hvor arkitekter får lov at tænke i bevaring af skønne gamle bygninger og en del af Frederikssunds historie?

Hvordan kan man forestille sig flere turister komme til en by der langsomt river sin historie ned og mere og mere består af firkantede ensartede huse med vinduer som sorte tomme huller. Og et indkøbscenter der ligner alle mulige andre indkøbscentre.

Stop op og tænk i et fremtidigt Frederikssund med plads til mange mennesker og som har sin egen unikke historie.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?