27. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Skræmmebilleder og ordentlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Skræmmebilleder og ordentlighed
Debat Frederikssund - 22. juni 2021 kl. 20:45
Af Tina Tving Stauning (S), formand for Teknisk Udvalg, Frederikssund Byråd:

Jørgen Olsen spørger i mandagens amts avis, om borgerne kommer til at betale op til 1600 kroner mere for den nye lovpligtige affaldsordning i Frederikssund Kommune, og svaret er kort og godt nej, hvilket alle kan læse i sagsfremstillingen og referatet til byrådets dagsorden fra 24. marts, punkt 74.

Her har Teknisk Udvalg anbefalet en ordning, der vil forøge udgifterne for den enkelte borger fra 993 kroner til 1541 kroner. I øvrigt den allerbilligste ordning af alle, der samtidig opfylder den nuværende lovgivning. Byrådet har samme dato tiltrådt beslutningen.

Vi ønsker desuden politisk i Frederikssund Kommune til forskel for de allerfleste andre kommuner at give naboer mulighed for at være fælles om spande. Både som husejere, som grundejerforeninger, ved udlejningsejendomme og omkring de almene boliger. Det står beskrevet i det nye Regulativ for husholdningsaffald, som netop er sendt i høring.

Både Jørgen Olsen og alle andre, der med Jørgens egne ord påpeger »uorden«, er i øvrigt altid velkommen til at fakta-tjekke oplysninger. Så kan vi derfra tage de nødvendige politiske diskussioner og undgå skræmmebilleder og gisninger. Det må være ordentlighed.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?