7. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Naivt at tro at folk tager affaldet med hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Naivt at tro at folk tager affaldet med hjem
Debat Frederikssund - 21. april 2021 kl. 11:02
Af Kirsten Weiland, Møllevej 35, 3600 Frederikssund:

De seneste uger har borgere gjort opmærksomme på, at de offentlige affaldsspande er overfyldte. Hvert år, når folk mødes ude i naturen og flokkes flere populære steder i kommunen, så begynder affaldskapaciteten at svigte.

Det er en tilbagevendende begivenhed i kommunen. Kalvøen og havneområdet er blot nogle eksempler på yndede opholdssteder. Mange opholder sig ved vandet, går ture og nyder deres mad mm.

Det hjælper ikke, når udvalgsformanden for Teknik og Miljø oplyser, at »der er 460 affaldsspande i Frederikssund«. Det er så ikke tilstrækkeligt, for der er flere områder, hvor der er et langt større kapacitetsbehov end kommunen stiller til rådighed.

Hvert år, når sommeren er over os, ligner Marbæk Strand efter en weekend med mange besøgende nærmest en losseplads. Der skal være store affaldsbeholdere, der kan rumme den mængde affald, der bliver produceret, når så mange mennesker hygger sig på stranden og nyder sommeren. Der skal være plads til grill, flasker, pizzabakker mm. og gerne med mulighed for sortering.

Det er en forfejlet og naiv strategi, at man forventer, at alle tager deres affald med hjem. Overfyldte affaldsspande handler alene om for ringe tømningsfrekvens og manglende kapacitet - og ikke alt mulig andet. Alle ved, at nogle områder bliver overbebyrdet, men ingen gør noget ved det.

Jeg er helt sikker på, at alle gerne vil håndtere deres affald forsvarligt, men der skal være mulighed for det. Brug nu borgerne som medspillere og reager. Vær derfor på forkant med begivenhederne og opgrader tømningen eller kapaciteten der, hvor mennesker naturligt samles og opholder sig. Så tænk allerede nu i løsninger til Marbæk Strand og flere andre steder, så affaldet ikke behøver at flyde i naturen.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?