27. juli 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Motorvejen og Frederikssund Erhverv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Motorvejen og Frederikssund Erhverv
Debat Frederikssund - 15. juni 2021 kl. 12:21
Af Ralph SonneTulipanvej 8, 3600 Frederikssund

debat Som fremført i Lokalavisen 2. juni side 40 er slutspillet i gang.

Desværre er Vejdirektoratets VVM analyser både utilstrækkelige og misvisende. Det kan man ikke bebrejde lokale kræfter, men man bør vel sætte sig ind i så alvorlige og omkostningstunge sager?

Peter Bo Andersen har ret i, at politik ikke altid er rationelt og slet ikke vedrørende infrastruktur og fakta. Faktisk er det sådan, at motorveje har trafik begge veje, dvs. at al mobilitet lettes både til og fra. Det bliver fx lettere at tage til Frederikssund og købe ind, men sandelig også lettere at køre ud og købe ind. Det samme gælder arbejdskraften og andre aktiviteter. At fremkommeligheden øges er noget af et postulat. Flere veje medfører som bekendt flere biler, mere forurening, mindre natur og mindre motion (sundhed). Stigende boligpriser et sted betyder faldende et andet sted. Alt dette er et nulsumspil, hvor den samlede gevinst for Danmark er nul. Med den beklagelige tilføjelse, at der sættes gang i et meningsløst forbrug af ressourcer, hvilket kun har skadevirkninger.

VVM analysen er ikke korrekt og tiden er for længst løbet fra Anlægsloven i 2009. For natur og miljø er motorvejen kun negativ. En 20 km lang støjkorridor med en bredde på godt 1000 meter (se de nyeste støjestimater for Hillerødmotorvejen) er ikke en gevinst for nogen. Og da slet ikke for naturen og drikkevandet i Værebro Ådalen, som skal modtage det forurenede vand fra de 750.000 tons asfalt, væltede lastbiler og mikroplast fra bildækkene.

Postulaterne om at motorvejen giver 8 milliarder i indtægt og forrenter sig med 10 % er ren reklame for Vejdirektoratets egen berettigelse. Dette beløb fremkommer ved et opskruet antal biler, passagerer og dermed en fiktiv tidsbesparelse på 8 milliarder kr. Hvad forringelsen af københavnernes sundhed eller P-pladser beløber sig til er ikke nævnt med et ord.

Besparelsen ved at benytte S-tog, Letbane, Metro Cityring kombineret med cykel- eller bil til nærmeste station er langt større for den enkelte og samfundet. Sundhedsgevinsten ved at cykle til nærmeste station (8 kr./km) er ret sikker. Og tager man toget, får man tid til at arbejde via pc, slappe af, kigge ud og lære noget om natur og samfund.

En smart strategi for "Frederikssund" kan være stop motorvej og gratis benyttelse af Mary´s Bro. Herved spares 20 km motorvej, hvilket kan finansiere broen og reducere priserne på S-toget.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?