12. juni 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Motorvejen - dårlig planlægning og sløseri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Motorvejen - dårlig planlægning og sløseri
Debat Frederikssund - 01. juni 2021 kl. 09:57
Af Ralph Sonne, Tulipanvej 8, 3600 Frederikssund

debat Såvidt jeg ser, er der tale om dårlig planlægning og sløseri med skatteborgernes penge fra de berørte kommuners og Transportministeriets side. Alt sammen til skade for natur, miljø og sundhed.

På samme tid har man uden at samordne noget som helst investeret ca. 2 milliarder kr. i den dobbeltsporede Frederikssundbane, 6 milliarder i Hovedstadens Letbane med omstigning i Herlev og endnu flere i Metro City Ringen, så man fra S-toget kan komme direkte ind mod byen og på tværs incl. cykel.

Transportministeriet udgav sin VVM undersøgelse af motorvejen i januar 2021 og beregner 7 milliarder kr.i indtægter over en 50-årig periode. De indtægter som Byrådene i Frederikssund og Egedal er så glade for. To måneder før udgav samme ministerium sin rapport om cykling lavet af ingeniørfirmaet COWI.

VVM rapportens indtægter baserer sig på fantasier om sparet tid for et ukendt antal pendlere. Ikke noget med at indregne de negative værdier af støj, røg, møg, ødelagt grundvand og trafikdræbte dyr. Og da slet ikke oplysninger fra den dugfriske rapport om cykling fra samme ministerium. Denne viser ubekvemt, at 1 km cykling sparer patienter og samfund for 8 kr. per kørt km. Og det eneste logiske vil da være at samordne tilgængelig "viden" og planlægge at få befolkningen til at flytte nærmere S-banen i de kommende 50 år. Læseren kan let regne milliardindtægten ud, hvis fx 5000 ekstra personer langs banen fra Frederikssund til Ballerup cykler 6 km/dag i 210 dage om året i 50 år til nærmeste station for at komme på arbejde.

Ifølge Lokalavisen ringer John Schmidt Andersen den 26. april 2017 til afgang fra Frederikssund Station med cykel ad Supercykelstien. Egedal 6 km fremme er målet. På destinationen udtrykker begge byers borgmestre stor glæde over Supercykelstien med mottoet "vi cykler til arbejdet - et rigtig godt og sundt projekt".

DSB og Banedanmark har ikke hemmeligholdt, at den dobbeltsporede S-bane netop er blevet færdig med Vinge station. De oplyser gerne, at banen er opdateret med nye skinner, signaler og køreplan med Linie C i 10 minutters drift. First Mover Masse Transit S-tog er på vej, og det nuværende kan med 8 vogne transportere 2040 siddende passagerer fra Frederikssund i timen. S-togene kan køre med 16 vogne og 5 minutters drift. Dvs. 8160 siddende passagerer i timen. En enorm kapacitet.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM