Vi har de seneste år set alt for mange uheldige sager i Frederikssund Kommune på handicapområdet.
Dette er som sådan ikke en kritik af kommunen. Det er en kritik af den instans, som behandler disse sager.
Vi må bare erkende, at kommunen ikke har den værktøjkasse, der skal til, for at hjælpe disse borgere.
Man oplever, at kommunalbestyrelsen ser med andre briller, end de handicappede borgere og deres pårørende gør.
Jeg oplever serviceloven §11 stk 1 til 9 tolkes vidt forskelligt, om man sidder på den ene eller den anden side af bordet.
Det er katastrofalt for de mennesker og deres pårørende, som i forvejen har et handicap at kæmpe med, deres psykiske tilstand bliver ikke forbedret af at blive kastet rund i systemet
Derfor er mit klare budskab. Handicapområdet skal væk fra kommunen eller rettere alle 98 kommuner.
Dette område skal tilbage til staten.
Jeg håber, at lovforslaget »handicapområdet væk fra kommunerne« bliver godkendt i Folketinget.
Dette område skal ikke gøres op i penge.
Borgernes helbred kommer først, længere er den ikke.
Vi kan ikke være andet bekendt.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her