23. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Familier skal ikke bruge kræfter på at slås med "systemet"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Familier skal ikke bruge kræfter på at slås med "systemet"
Debat Frederikssund - 02. august 2021 kl. 09:11
Af Anna Poulsen, Spidskandidat, SF-Frederikssund KV21, Platanvej 22 3600 Frederikssund

debat Familier med et eller flere børn med særlige behov, kan være under stærkt pres i dagligdagen. De skal ikke opleve, at de også skal "slås imod systemet". Det er vigtigt, at systemet er smidigt og tillidsbaseret, så familierne får den hjælp de har behov for og ret til. Kræfterne skal bruges på børnene og ikke på klagesager!

Frederikssund Kommune har en kedelig Danmarksrekord i omgørelsessager (81%) Det betyder, at Ankestyrelsen har sendt 13 sager fra børnehandicapområdet tilbage til kommunen til genbehandling og i 4 sager er afgørelsen umiddelbart blevet ændret.

I SF-Frederikssund arbejder vi for, at kommunen kan levere en tidlig indsats af høj kvalitet. Dette er ikke mindst vigtigt på børneområdet, hvor det i sidste ende kan blive dyrt menneskeligt såvel som økonomisk at være på bagkant og lave lappeløsninger.

Ingen kan være tjent med, at kommunen først sætter ind med minimal støtte, når forældre, der i udgangspunktet var ressourcestærke, er slidt ned til sokkeholderne og børnenes trivsel er i fare.

Der er brug for opmærksomhed på arbejdsmiljø, og rammevilkår i både PPR, i familieafdelingen og i det specialteam der arbejder med børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Giver lederne plads til, at medarbejderne kan løse opgaverne? Er arbejdsbyrden passende, eller sidder den enkelte medarbejder med for mange sager og for få muligheder for at hjælpe? Sagsbehandlernes faglighed er under pres og man bliver selvsagt ikke sagsbehandler for at besværliggøre tilværelsen for udfordrede familier. Tværtimod!

I SF håber vi, at den "task force" der er sat i gang vil opleves som en hjælp for frontpersonalet og ikke som endnu et administrativt benspænd. Vi vil følge udviklingen med stor interesse. Det er komplicerede sager og menneskeskæbner der håndteres og det er vigtigt, at hjælpen er effektiv og tilgængelig -også for dem der ikke har kræfterne til at bide sig fast og klage over afgørelser.

Stemmer du til kommunalvalget i år?