11. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Det klinger hult med bøn til politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Det klinger hult med bøn til politiet
Opdateret 04. maj 2021 kl. 11:20
Debat Frederikssund - 04. maj 2021 kl. 10:54
Af Kirsten Wieland, Møllevej 35, Frederikssund, og Ole Peltola, Muslingevej 7, Jægerspris, Fjordlandslisten

En ung knivstikker. En borgmester, som råber på mere politi. Det har været nogle af overskrifterne i det sidste stykke tid.

ALLE ønsker tryghed i kommunen, men er det bare en opgave for politiet?

Selvfølgelig skal politiet være hurtigt til stede, når der sker kriminalitet, men kan kommunen ikke selv gøre noget?

Det er ofte de unge i kommunen, som får skylden for den utryghedsskabende adfærd. Hvis de stimler sammen. Hvis de fræser af sted på deres knallerter. Hvis de støjer og går med hættetrøjer på offentlige pladser og stræder.

Men hvorfor er det sådan? Behøver det at være sådan?

Fjordlandslisten mener, at kommunen ligger, som den selv har redt i forhold til eventuelle ungdomsproblemer.

Kommunen har gennem de sidste syv-otte år indskrænket forholdene for de unge meget drastisk.

Mange besparelser - især efter Vinge-skandalen - omkring hele det ellers velsmurte koncept omkring Ungdomsskolen, klubberne og gadeteamet.

Klubbernes åbningstider er visse steder nærmest halveret og det samme er antallet af medarbejdere.

Ungdomsskolens ad-hoc aktiviteter er nærmest skåret helt væk.

Rejseaktiviteterne er blevet forbudt og Ungdomsskolens bus er blevet sparet væk.

Ungdomsskolens knallert/motorcrossværksteder og baner er visse steder blevet lukket.

Gadeteamet, som hørte til i Ungdomsskolen/klubberne, har mistet kontakten med de unge i »risikogruppen« og derved mistet mulighederne for at få taget tingene i opløbet.

I stedet har kommunen flyttet ressourcer over i SSP-arbejdet, som mere er »helbredende«, når skaderne er sket.

Med den strategi har man forringet mulighederne for at forebygge og foregribe, at unge kommer i »forkert selskab«, og man har i virkeligheden selv »tvunget« de unge ud på offentlige pladser og stræder.

Det er ikke raketvidenskab men SUND FORNUFT, at man skal forebygge og foregribe problemer blandt de unge.

Langt de fleste unge vil altid holde næsen i det rigtige spor, men lediggang for nogle kan være roden til noget skidt.

Og det klinger derfor hult, når borgmesteren anmoder om assistance fra politiet, når han og byrådet selv har en stor del af skylden via en forfejlet politik som forhindrer, at man kan tage tingene i opløbet.

Man ligger som man selv har redt.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?