26. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Der er ingen planer om at bebygge Kalvø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Der er ingen planer om at bebygge Kalvø
Debat Frederikssund - 27. september 2021 kl. 12:02
Af Hans Andersen (V), politisk ordfører - og Jørgen Bech (V), gruppeformand - Frederikssund Byråd

Frederikssund: Med dette indlæg vil vi gerne understrege, at Kalvøen og Bløden, som rekreative områder i Frederikssund by, fortsat er - og fortsat vil være - udpeget som rekreative områder.

I den tilstundende valgkamp, er det desværre nødvendigt at pointere dette, selv om udlægningen af Kalvøen og af Bløden som rekreative områder fremgår både af den gamle kommuneplan og af den kommende.

Med andre ord: Venstre har ingen planer om bebyggelse på hverken Kalvøen og Bløden, heller ikke selv om andre skulle påstå det modsatte, og vi ser fortsat et behov for helhedsplanlægning for områderne bl.a. for at øge deres rekreative islæt og brug.

For Kalvøen er det ikke tilladt at udføre egentlig kystbeskyttelse. Det betyder, at en stormflod ala Bodil 2013 igen vil oversvømme området, herunder også idrætsområdet. Det forhold er en af baggrundene for skabelse af den ny idrætsby.

Frederikssund, Græse Bakkeby og Vinge er tilsammen kommunens største byområde med koncentration af arbejdspladser, specialbutikker, uddannelsessteder, kulturtilbud og servicefunktioner. Det samlede område indgår i den såkaldte »fingerby«. Det er i »fingerbyen«, at staten kræver koncentration af boliger og erhverv i de stationsnære områder. Status som del af fingerbyen giver også gode vilkår for udvikling.

De åbne landområder omkring fingerbyen skal friholdes for bebyggelse. Det giver indbyggerne nær adgang til natur og åbent land. Det princip sikrer også, at hovedparten af bosætningen i hovedstadsområdet sker der, hvor den bedst kan betjenes med kollektiv transport, motorveje mv.

I Frederikssund By er der de seneste år sket omdannelse af ældre blandede bolig-erhvervskvarterer til nye boligkvarterer, primært i området ved Falkenborgvej og Kocksvej samt Lærkevej. I de kommende år vil også det tidligere Fioma blive til boligområde. Det vil bidrage til at sikre befolkningsvækst.

Det fremgår endvidere af kommuneplanlægningen, at det ældre købstadsmiljø i bymidten er bevaringsværdigt og fortsat skal beskyttes, bl.a. fordi det understøtter bylivet.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?