27. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Børnenes befrielsesdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Børnenes befrielsesdag
Opdateret 17. juni 2021 kl. 11:02
Debat Frederikssund - 17. juni 2021 kl. 09:44
Af Birgit àRogvi, Jungehøj 26, Jægerspris

Jeg havde den mest fantastiske oplevelse som gårdvagt på en skole i Frederikssund Kommune.

På den dejligste solskinsdag, fik børnene i den klasse jeg arbejder som flexjobber, den fantastiske besked af klasselæreren, at de måtte være overalt. Efter i et årstid at have været opdelt i klasser, også i frikvarterene, måtte de være over alt.

I 10-frikvarteret var nyheden ikke nået de andre klasser.

Jeg spurgte et par drenge, hvorfor de ikke spillede bold i boldburet. »Corona, så det må vi ikke«. Da jeg sagde, at de måtte være over det hele, brød jublen ud.

Nogen faldt hinanden om halsen, andre hoppede og sprang. Det var børnenes befrielsesdag.

Resten af frikvarteret kom der børn, som også lige skulle høre, om det nu kunne være rigtigt. Reaktionerne var vidunderlige. Imens de hoppede og holdt hinanden i hånden, råbte de; Jeg ved slet ikke, hvor vi skal gå hen.

Så meget glæde, leg på tværs af klassetrin og masser af kram. Ægte glæde fordi restriktionerne ikke længere er en hæmsko for børnene i folkeskolen.

En dag, som jeg med stor glæde, vil tænke tilbage på.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?