27. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Bevist nu - Klimagevinst ved at afskaffe brugerbetaling på bro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Bevist nu - Klimagevinst ved at afskaffe brugerbetaling på bro
Debat Frederikssund - 15. juni 2021 kl. 13:07
Af Mette Thiesen, medlem af Folketinget og transportordfører, Nye Borgerlige

Infrastrukturforhandlingerne er i gang, og jeg kæmper som lovet benhårdt for at få afskaffet den urimelige og konkurrenceforvridende brugerbetaling på Kronprinsesse Marys Bro.

For nylig bad jeg transportministeren regne på, hvad CO2-effekten vil være ved at afskaffe brugerbetalingen på Kronprinsesse Marys Bro, fordi støttepartierne tidligere har kritiseret, at regeringens udspil for en infrastrukturplan mangler CO2-gevinst.

Nu har jeg fået svaret, og den hårdtarbejdende brogruppe i Frederikssund og omegn, der tidligere har problematiseret omvejskørslen for lastbilerne, har ret i, at det er en belastning af både klima og pengepung.

Vejdirektoratet vurderer nemlig, at omkring 200 lastbiler på et hverdagsdøgn kører en omvej fra Jægerspris og omegn via Kronprinsesse Marys Bro, hvilket svarer til en omvej på gennemsnitligt cirka 10 km og en ekstra udledning på cirka 1600 kg CO2.

Der vil altså være en klimamæssig gevinst ved at afskaffe den interne betalingsmur i Frederikssund Kommune. Så der er ingen politiske undskyldninger - heller ikke for røde partier - for ikke at følge vores holdning i Nye Borgerlige om at få afskaffet brugerbetalingen.

Og der er tilmed ingen forligsmæssige bindinger ved at afskaffe brugerbetalingen. Et helt nyt svar fra regeringen viser nemlig, at den daværende forligskreds, der vedtog brugerbetalingen i januar 2009, er udløbet ved årsskiftet 2020/2021.

Så hvis vi står sammen på tværs af partiskel, kan afskaffelsen af brugerbetalingen blive en realitet inden længe. Det kræver blot, at de andre partier vælger at prioritere det, som vi gør i Nye Borgerlige.

Det er langt fra sikkert, at jeg kan komme igennem med alle mine gode argumenter, men jeg fortsætter med at kæmpe benhårdt for det i forhandlingslokalet.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?