23. juli 2018
Byrådsmedlem Niels Martin Viuff (S) opfordrer til, at byrådsmedlemmer og administration begynder at tænke på nye muligheder for at få penge i kassen, uden borgerne skal opleve så markante forringelser i de kommunale tilbud, der er lagt op til i budgetprocessen.
Byrådsmedlem Niels Martin Viuff (S) opfordrer til, at byrådsmedlemmer og administration begynder at tænke på nye muligheder for at få penge i kassen, uden borgerne skal opleve så markante forringelser i de kommunale tilbud, der er lagt op til i budgetprocessen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådsmedlem: Vi sparer os ihjel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsmedlem: Vi sparer os ihjel
Debat Frederikssund - 09. maj 2018 kl. 11:10
Af Niels Martin Viuff, Socialdemokratiet, Frederikssund Byråd:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg har nu siddet i Frederikssund Byråd i mere end fire måneder, og det har været en blandet fornøjelse, må jeg tilstå.

Jeg satte mig forventningsfuld i byrådsstolen med en ikke-politisk vinkel, klar til at se på mulighederne for at udvikle vores fantastiske kommune. Jeg er nemlig ikke politiker. Jeg er iværksætter. Jeg er vant til at skabe omsætning og vækst.

Det er derfor en prøvelse for mig at skulle sidde til hvert enkelt møde og finde på nye måder at spare. Nu skal græsset ikke længere klippes så tit, der skal fejes mindre i bymidterne, lygtepælene skal slukkes om aften og så videre.

Det er til at blive decideret træt af. Hvor er motivationen for at skabe indtægter? Hvorfor sidder vi i udvalgene og arbejder ud fra et sparekatalog og ikke et katalog med inspiration til, hvordan vi kan skabe øgede indtægtskilder?

Jeg har svært ved at se, hvordan vi får flere skatteydere til kommunen ved at spare vores skoler, idrætsfaciliteter og bymidter sønder og sammen. Vi er i gang med at spare os ihjel.

Hvis det at være politiker handler om at kunne svinge en sparekniv, så er der noget galt med systemet. Vi har brug for initiativrigdom og økonomisk sans. Det nytter intet at hælde en masse millioner i et hul på en mark i Vinge, bukke og beklage og så køre den helt store sparemaskine hen over borgerne.

Jeg vil skabe øgede indtægter til kommunen for 50 millioner kroner. Det er lige så godt som at spare 50 millioner kroner, men meget sjovere.

Jeg vil derfor gerne appellere til, at vi - byrådsmedlemmer og administrationen - ændrer fokus i denne svære situationen for Frederikssund Kommune og begynder at tænke i muligheder for at få penge i kassen, uden at borgerne skal opleve så markante forringelser i de kommunale tilbud, som der er lagt op i budgetprocessen.