24. januar 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brænderøgsplage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brænderøgsplage
Debat Frederikssund - 04. december 2019 kl. 12:50
Af Finn Eriksson, Møllemosen, Måløv
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tak til Per Heinicke - læserbrev 4.12. - »Livsfarlig luftning«. Vedkommende kunne have suppleret med følgende oplysninger, der ikke gør sagen bedre: De seneste nationale emissionsopgørelser fra Aarhus Universitet viser, at landets brændeovne udleder langt mere sod, kræftfremkaldende tjærestoffer og dioxiner end vejtrafikken. I Danmark er brænderøg landets mest helbredsskadelige luftbårne miljøproblem, der årligt forårsager alt for mange dødsfald og lungesygdomme.

Der eksisterer desværre ikke »ren« brænderøg. Selv nye - såkaldt miljømærkede - brændeovne forurener ifølge Teknologisk Institut pr. energienhed op mod 50 gange mere end en lastbil uden filter. Og paradoksalt nok også større mængder dioxin end de gamle ovne.

I disse CO2-tider er det også bemærkelsesværdigt og tankevækkende, at Danmarks brændefyrede ildsteder, der ofte blot er en overflødig hyggefaktor, årligt udleder 3,5 millioner tons CO2.