5. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Besparelse på over 350.000 kroner negligeres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Besparelse på over 350.000 kroner negligeres
Debat Frederikssund - 10. november 2019 kl. 12:02
Af Birgit àRogvi, Jungehøj 26, Jægerspris:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det provokerer mig helt vildt at få et svar fra Tina Tving Stauning (S). Byrådet har her til aften tilført den kollektiv trafik 2,5 millioner kroner ekstra. Dette beløb dækker efterreguleringer, merforbrug samt forventede merudgifter på busser og flextrafik. Alt for (blot) at holde den nuværende service.

SERVICE!!! Ikke hvis du bor der, hvor busserne (af uransagelige årsager) ikke længere må køre.

Der er lavet en ny plan hvor kommunen oveni købet spare penge.

Bus 315 nedlægges i sin nuværende form: 4.167.000

Kommune bussen nedlægges: 573.000

Skole bus Orebjerg- Dalby- Skibby- Skuldelev nedlægges: 897.000. I alt: 5.637.000

Ny rute 315/317 betjener alle byer på alle afgange.

Skibby- Røgerup- Ferslev- Vellerup- Vejleby- Venslev-

Kyndby- Kyndby Huse- Kyndby- Dalby- Storegårdsvej-

Over Dråby Strand- Hyldestien- Campus- Frederikssund: 5.274.000=363.000 sparet.

Denne Rute, som spare penge, den giver service til Kyndby Huse, Dalby Huse og Over Dråby Strand. En service, som politikerne har »stjålet« fra os 12. august 2019.

Hvad bilder i jer ind at sige, at vi opretholder serviceniveauet for busdriften, når tre byer på Hornsherred absolut ingen service/bus har længere.

Hvorfor fejes vores forslag så arrogant af bordet. Hvorfor er planen ikke allerede sat i værk, så kommunen kan spare penge. Hvorfor skal vi holdes udenfor, når det slet ikke er nødvendigt.

Hvordan kan politikerne se os vælgere i øjnene, når i ikke engang prøver at få det bedst mulige for pengene. Er det kun på busområdet, at en besparelse på over 350.000 kroner negligeres. Eller .....hvordan står det egentlig til i Frederikssund Kommune.