28. marts 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beslutninger ud fra et oplyst grundlag, eller?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beslutninger ud fra et oplyst grundlag, eller?
Debat Frederikssund - 06. januar 2020 kl. 15:58
Af Jørgen Olsen, Irisvej 34, Skibby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

28 punkter på byrådsmødet med 1363 bilag, Thorstedlund alene udgjorde 350 mapper. En mastodontopgave, byrådsmedlemmer påtager sig ved at skulle sætte sig ind i alle aspekter af en sag, samtidig med job ved siden af.

Byrådet må støtte sig til administrationens fine forarbejde. Alt er således »såre godt«! Det er de bedste forudsætninger og med behørig hensyntagen til borgernes interesse. Eller hvad? Hvad viser eksemplerne. Vi nøjes med eet.

Vingekontrakten udgjorde cirka 1600 sider. Borgmesteren (fuldtidsansat) erkendte ærligt, at han ikke havde læst alt igennem, men stolede på sin administration, der efterfølgende (dog først efter valget, belejligt?) blev opmærksom på, at kontrakten kunne betyde store udgifter for kommunen. Kontrakten blev annulleret. Det som var så »fantastisk« (før valget) var faktisk skidt.

Ved bolighandel opstilles et skema over forventet provenu - enten minus eller plus. Derfor spørges:

Skal kommunen erlægge moms af salget 41 millioner kroner eller 8,2 millioner?

Hvilke udgifter er der forbundet med at opfylde købsbetingelserne?

Hvor meget har investoren til nu betalt?

Kommunen købte Thorstedlund for 10 millioner renoverede for et tocifret millionbeløb. Flytning af Familieafdelingen, - 3.0 millioner. Udgifter til opfyldelse af købers krav, vejføring med videre X? millioner, eventuel betaling af moms - 8,2 millioner samt omkostninger til advokatbistand, stempelpenge, tinglysningsgebyr med videre, - og vi ender måske i minus.

Så venligst, et estimat over, hvor mange kontanter, der kommer til at pryde kommunekassen, når alt er gjort op? Så kan vi vurdere, om handlen er så fantastisk, og alt »såre godt«.

Nu ikke noget med at indregne kommende skatteindtægter fra nye borgere på Thorstedlund, for det kan være »fugle på taget«, ligesom de forjættende 20.000 nye borgere i Vinge. Benyttes den ligning, bør også beregnes den mistede herlighedsværdi for alle kommunens borgere ved salget til boligbyggeri af det unikke areal.