20. marts 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bedre folkeskole for de nye 0. klasser i 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bedre folkeskole for de nye 0. klasser i 2019
Debat Frederikssund - 15. marts 2019 kl. 14:58
Af Tina Tving Stauning, gruppeformand for den socialdemokratiske gruppe i Frederikssund Byråd:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Socialdemokraterne i Frederikssund Byråd er vældig tilfredse med, at det sammen med de andre partier, er lykkes at få oprettet flere 0. klasser i Skibby på Fjordlandsskolen og flere 0. klasser på Ådalens Skole i Frederikssund ved næste skoleårs start.

Det betyder, at de nye skoleelever får mulighed for at starte i skole sammen med deres kammerater fra lokalområdet i klasser med færre elever end oprindeligt planlagt.

Socialdemokraterne ønsker den bedste lokale folkeskole for alle kommunens elever og vil blive ved med at kæmpe for en god skolegang for alle med god trivsel, kultur, viden og læring.

Med beslutningen om flere og mindre 0. klasser, samtidig med at folkeskolen ved sidste budgetforlig blev styrket, er vi nået endnu et skridt frem mod en solid lokal folkeskole i Frederikssund Kommune. Det fortjener både børn og voksne!