1. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Andre betalingsbroer ville skabe revolution

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Andre betalingsbroer ville skabe revolution
Debat Frederikssund - 08. marts 2020 kl. 19:36
Af Finn Amorsen, Industrivej 8, Skibby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter omkring et halvt års brug af betalingsbroen er trafiktallene fortsat endog meget lave og vil givet fortsætte således. Og hvorfor nu det ?

Der er ingen mening for 95 procent af beboerne i området »den gamle Jægerspris Kommune« at køre en omvej og oven i købet betale herfor. Og hvis, så når man »kommer i land« på østsiden, er trafikken ad den gamle landevej i mange tilfælde langsommere over Ølstykke - Ballerup og videre end ad landevejen over Slangerup - Farum og videre. Og for trafik fra området til Frederikssund og også videre til Nordsjælland er det helt håbløst at lokke trafik til en omvej og betale for det oven i købet. Samme gælder selvfølgelig i modsat retning.

Syd for Skibbys gamle sydlige kommunegrænse vil 95 procent af bilisterne vælge at køre syd om fjorden som altid direkte til motorvejsnettet. Kun nogle få mod Nordsjælland vil have fordel af broen, men skal så betale hvis betalingsbroen benyttes.

Tilbage er så trafikken til og fra »den gamle Skibby Kommune«, og hvor mange er så lige det? Der er vel i dette område cirka 7.500 beboere, inklusiv sommerhusbeboere, og hvor mange af disse skal overhovedet den vej dagligt. Sporadisk udflugtskørsel kan vi se bort fra som ubetydelig.

Her har man i hvert tilfælde en stor del af forklaringen på det aktuelle trafiktal, som jeg ikke tror vil ændre sig med mere end den generelle stigning af samme i fremtiden. Måske nogen procents stigning mere, når Frederikssundmotorvejen engang bliver virkelighed. Tilslutningsmulighed fra og til Tørslevvej kunne måske have hjulpet noget med trafik fra Tørslev, Skuldelev, Østby, Sønderby og så videre.

Har nogen i planlægningsfasen overhovedet tænkt den tanke?

Dersom der ikke var betaling ved bropassagen, vil trafiktallet ganske sikkert stige, men marginalt, for det gælder stadig, jvf. ovenfor kun de få, som har direkte gavn af forbindelsen. Der er en gruppe trafikanter, som direkte fravalgte betalingsvejen af mere principielle grunde, som kommer til - men hvor mange er det ?

Og sidst, men ikke mindst: Hvad koster betalingsanlægget i renter og afskrivning - og selvfølgelig vedligehold og administration? Og hvorfor skal denne bro have en bestyrelse på fem betalte medlemmer? Vejdirektoratet har jo alligevel sekretariatsfunktionen og det direkte driftsansvar som på alle andre broer. Kan disse ekstraomkostninger ved betalingsbroen overhovedet betale sig med de nuværende - og kommende - trafiktal?

Hvis en betalingsbro er så god en løsning, hvorfor så ikke Langebro, Vejlefjordsbroen eller Limfjordstunnellen? Fordi der så ville blive revolution.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?