8. december 2019
Arkivfoto: Hans-Jørgen Johansen
Arkivfoto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vores længe ventede, nye rundkørsel - og de foreløbige erfaringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vores længe ventede, nye rundkørsel - og de foreløbige erfaringer
Debat Fredensborg - 26. juli 2019 kl. 07:08
Af Grethe Troensegaard, medlem af Fredensborg Seniorråd
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I mange år var krydset Fredensborgvej/Helsingørvej en sort plet. Nu har vi fået en stor og smuk rundkørsel. Intet ondt ord om dét.

Jeg vil fortælle om en lille hændelse forleden eftermiddag. Jeg skulle til Fredensborg og kom kørende fra Humlebæk og kørte ind i rundkørslen. Jeg ser på min højre hånd en gruppe på 6-8 motionscyklister, der kom kørende nordfra - de skulle videre til Nivå. Da jeg er ved at skulle dreje til højre ud af rundkørslen, ser jeg til min store forbavselse, at fire af cyklisterne fortsætter lige ud i rundkørslen. Jeg bremsede naturligvis op og lod cyklisterne passere. De fire andre cyklister kørte ad cykelstien og ventede, til der var fri bane, så de kunne passere kørebanen på lovlig vis.

Der skete naturligvis ingenting, men efterfølgende kom jeg til at tænke på, hvad der ville være sket, hvis en anden bilist, der kørte ind i rundkørslen efter mig, skulle fortsætte til Nivå. Han ville ikke kunne se de cyklister, der var skjult bag min bil, medens jeg holdt stille, og risikoen for en konfrontation mellem cyklisterne i rundkørslen og bilen, der skulle til Nivå, ville være overhængende.

Spørgsmålet trænger sig på: hvordan får vi cyklisterne til at respektere, at de ikke har noget at gøre i rundkørslen, men skal holde sig til cykelstien?

Det næste spørgsmål kunne være: hvordan kan cyklisterne overse, at de kører ind i en rundkørsel? Er der skiltet tilstrækkeligt?