15. november 2018
Netop en flytning af byggefeltet ned mod Skipper Alle og en adgang for kørende til grunden fra Skipper Alle vil sikre, at Dronning Ingrids Anlæg og Frederik den IV?s Bro fastholder sit udtryk, argumenterer Anders Fabricius Møller, der ikke har personlige interesser i sagen.
Netop en flytning af byggefeltet ned mod Skipper Alle og en adgang for kørende til grunden fra Skipper Alle vil sikre, at Dronning Ingrids Anlæg og Frederik den IV?s Bro fastholder sit udtryk, argumenterer Anders Fabricius Møller, der ikke har personlige interesser i sagen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udstykningen af grund ved Villa Gallina Slotsgade/Skipper Allé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udstykningen af grund ved Villa Gallina Slotsgade/Skipper Allé
Debat Fredensborg - 01. februar 2018 kl. 10:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Anders Fabricius Møller, Båstrupvej 162, 3480 Fredensborg

Nu har jeg gjort mig selv den tjeneste at se på kombinationen af det forslag som ligger omkring forlængelsen af Jernbanegade, Dronning Ingrids Anlæg, og Lokalplanen F110 vedtaget i 2014 omkring grunden mellem Villa Gallina og Ishuset,/Skipper Allé

Lægger man oplæg til planen for Dronning Ingrids Anlæg Jernbanegades forlængelse frem til Slotsgade, sammen med Lokalplan F110, så ser det således ud.

I Lokalplan F110 et byggefelt umiddelbart ud for Dronning Ingrids Anlæg. Yderligere så ligger byggefeltet 4,5 meter under gadeniveau, hvilket betyder at bygger man i dette byggefelt vil man fra Slotsgade kigge lige ind i husgavlen. Derfor er der fremkommet et forslag om at flytte byggefeltet på grunden ud mod Skipper Allé. Dette vil lægge huset i »læ« af ishuset og det åbne indtryk af Dronning Ingrids Anlæg og Frederik den IV's bro, som er den del af Slotsgade som ligger umiddelbart ud for Dronning Ingrids Anlæg, vil forblive intakt. Det helt store problem opstår med adgangen til grunden. I Lokalplanen er der anvist adgang til grunden fra Skipper Allé.

Alternativet til en adgang ad Skipper Alle er at adgangen sker fra Slotsgade, det vil sige i området mellem Villa Gallina og Ishuset. En indkørsel fra Slotsgade vil skæmme indtrykket omkring Dronning Ingrids anlæg og ikke mindst Frederik den IV's bro.

Netop en flytning af byggefeltet ned mod Skipper Alle og en adgang for kørende til grunden fra Skipper Alle vil sikre at Dronning Ingrids Anlæg og Frederik den IV's Bro fastholder sit udtryk.

Der er åbenbart lavet en fejl i forbindelse med udarbejdelsen og godkendelsen af Lokalplanen, fordi den gamle klausul er glemt I stedet for at prøve at lappe på dette bør man erkende fejlen og vælge den løsning der tjener almenvældet og dermed Fredensborg bedst. Jeg tør næsten ikke erindre om de problemer og økonomiske konsekvenser ved sagen omkring »Blok 5«.

Jeg mener derfor at Byrådet og forvaltningen bør bide i det sure æble og acceptere at Lokalplan F110 er forkert. Man justerer med hensyn til byggefelt og adgang til grunden fra Skipper Alle. Dette vil tilgodese funktion og æstetikken i den nye plan for Fredensborg Bymidte. For det andet at sikre de historiske anlæg op til slottet, og for det tredje men ikke mindst hensynet til almenvældets interesser i Fredensborgs historiske fortid og fremtiden. Alt andet vil Fredensborg og borgerne ikke være tjent med.