20. november 2019
I en serie artikler undersøger Frederiksborg Amts Avis, om der er forskel på den virkelighed, som politikerne får beskrevet ? og den virkelighed, som forældre oplever i  daginstitutioner. Læs her Margrethe Jacobsens indlæg om emnet. Foto: Allan Nørregaard
I en serie artikler undersøger Frederiksborg Amts Avis, om der er forskel på den virkelighed, som politikerne får beskrevet ? og den virkelighed, som forældre oplever i daginstitutioner. Læs her Margrethe Jacobsens indlæg om emnet. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere børnehaveleder: »Jeg kan genkende meget af det, som forældrene har beskrevet de seneste måneder«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere børnehaveleder: »Jeg kan genkende meget af det, som forældrene har beskrevet de seneste måneder«
Debat Fredensborg - 12. oktober 2019 kl. 06:36
Af Margrethe Jacobsen, tidligere leder af Humlebæk Børnehave
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg er tidligere leder af Humlebæk Børnehave, gik på efterløn for seks år siden. Jeg bliver selvfølgelig berørt og forstemt over, at den institution, som jeg var leder af, og som blev valgt til af mange forældre i Humlebæk, er i krise.

Jeg ved fra mangeårigt arbejde indenfor daginstitutioner, at det kræver et meget stort arbejde at få en institution på benene igen. Jeg var glad for mit lederjob, børn, forældre og personale, sidstnævnte gjorde et stort arbejde for at være dygtige nærværende pædagoger.

Jeg har igennem mit arbejdsliv, også i Humlebæk Børnehave, været selvstændig leder, der sammen med personalet kunne tilrettelægge det pædagogiske arbejde, ligeledes at kunne fordele de økonomiske midler der, hvor vi syntes det gav mest mening. For os gav det mest mening, at der var hænder til børnene og også ofte vikarer, når der var personalefravær. Til gengæld købte vi ikke så meget legetøj. Forældrene hjalp med, at male nogle af stuerne, da der var behov for det, desuden arbejdsdage ude på legepladsen. Vi havde buskort og drog rundt og havde også en have på Krogerup hvor vi dyrkede grønsager. Der kom områdeledelse til og til dels var det muligt i starten at have sin »frihed«, men efterhånden skulle der er vis ensretning til. Det måtte jeg erkende, at efter et langt arbejdsliv som leder var det ikke mig med ensretning og efterhånden også færre og færre resurser. Der har så efterfølgende været en del personaleudskiftning i Humlebæk Børnehave, nogle af mine gamle medarbejdere er gået på pension, andre havde nok lidt sværere ved nye tider »vi skal tænke ens«, som de sagde og søgte væk.

Byrådspolitikerne har gennem det sidste år udtalt, at de ikke helt kan genkende billedet af forældrenes beskrivelse af, at der er for få voksne til børnene i daginstitutionerne i Fredensborg Kommune, ikke bare i Humlebæk Børnehave. Jeg har været leder i Karlebo kommune fra 1977 til 1990 sidenhen leder i Fredensborg- Humlebæk Kommune og fulgte med da de to kommuner blev lagt sammen. Jeg er også »Bedste« og kommer i andre kommuners daginstitutioner, hvor det heller ikke ser for godt ud med hensyn til normeringerne, men hvor jeg ser, at som i Fredensborg kommune, gør medarbejderne hvad de kan for at skabe gode rammer for børnene.

Det er muligt, at politikerne i byrådet mener, at børneområdet får en pæn pose penge, men når vi skal se på, hvordan de penge bliver forvaltet i hverdagen ude i daginstitutionerne, så går pengene foruden til lønninger også til vedligehold, legetøj m.v.. De fleste kroner går til løn, men heri ligger også løn til områdeledelse herunder administrativt personale, eventuel praktisk mand, daglige ledere. Nogle områder har også trukket personale fra til ekstra opgaver, så der mangler midler til det nære samvær og omsorg »på gulvet« hos børnene.

Som leder igennem mange år har jeg oplevet, at vi i 70'- 80 erne næsten havde det vi i dag taler om som minimumsnormering i hvert fald om formiddagen. Det var ikke fyrstelige forhold, men det gik, da der også var vikarmidler og meget få dokumentationskrav, læreplaner, sprogtest m.v. Der var også tid til et nært samarbejde med sundhedsplejersker og familieafdeling.

Siden er det gået ned af bakke i forhold til personale til børnene. Jeg kan genkende meget af det, som forældrene har beskrevet de seneste måneder. De oplever et engageret personale, men for få. Jeg oplevede selv som leder, at jeg de sidste år af mit arbejdsliv måtte rykke rundt på arbejdsplanen for, at få det til at lykkedes. Det kunne være 15 minutter, som rykkede for en medarbejder, for at morgenen var reddet eller den anden vej for at eftermiddagen gik lidt bedre alt efter børnenes fremmøde. Jeg prøvede hele tiden at tilpasse arbejdsplanen efter behov og klart at der var færre voksne i ydertimerne, hvor der var færre børn. Lene Oldenburg Thuesen skriver i FAA den 4. oktober, at man skal ind og se på vagtplanerne. Grundbemandingen skal dække dagen, så der er tid til omsorg og pædagogisk arbejde. Vi havde en grundplan i Humlebæk Børnehave, ved fravær var der markeret sygdom, kurser, ferie, barns sygdom, og det gav jo ofte et helt andet billede af en tilfældig onsdag, hvor jeg, når der var mulighed for det, satte vikar på. Det hører også til, at det ofte i dag ikke er tilfældet. Man skal dække hinanden ind. Hvis man tager ekstratimer, skal der afspadseres på et andet tidspunkt.

Forældrene i Fredensborg Kommune har den senere tid påpeget, at der er få voksne til børnene mellem 12- 14 hvor der også skal holdes pause, også dette genkender jeg. I min 0-6 års institution var der en voksen inde hos de mindste og to på legepladsen, som samtidig skulle holde øje med de børn, der sov ude og inde og tage dem op, når de vågnede. Det var første hold, næste hold var der som regel en voksen mere. Legepladsen var stor og med dejlige hjørner til alt muligt leg, men der skulle løbes stærkt, når man skulle overskue det hele. Oveni var der børn, der skulle på toilettet og hjælpes, eller børn der ikke nåede ind som skulle have tørt tøj på. Børn der havde specielle udfordringer der skulle forberedes på, hvordan resten af dagen skulle forme sig, konflikter der opstod osv. De voksne, der holdt pause, måtte ofte træde til, ligesom jeg selv trådte til, når jeg havde kontortid. Der var også dage hvor en medarbejder f.eks. om eftermiddagen var alene med de store børnehavebørn for, at vi havde timer til de mindste vuggestuebørn. Det er jo ikke noget en leder med fagligheden i behold planlægger, det er desværre vilkårene, når der ikke er ressourcer, så forældrenes oplevelse af at det er blevet ringere de senere år synes jeg er rigtig.

Personalet bliver slidt ned, og man bliver trist som fagperson når man ikke er i stand til, at arbejde med børnene ud fra den viden man har, og som man ved er bedst for børns udvikling.

Jeg møder mange af mine »gamle« forældre både fra Kokkedal tiden og fra tiden i Humlebæk, som er taknemmelige over, at vi på trods af forholdende formåede at skabe dejlige dage for deres børn, men de der stadigvæk har børn i institutionerne nævner også, at forholdende er blevet forværret.

Jeg bliver meget forstemt på børnenes vegne når jeg læser, at det kommende budget for 2020 ikke tilgodeser institutionerne med dog som minimum en minimumsnormering på stuerne.