20. maj 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tag godt imod ambitiøs visionsplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tag godt imod ambitiøs visionsplan
Debat Fredensborg - 01. maj 2019 kl. 10:57
Af Bo Hilsted (S), formand for Fritids- og Idrætsudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi fik første gang sagen om Nivå Havn og Strandpark i Fritids- og Idrætsudvalget for godt et år siden og har givet den en grundig behandling med inddragelse af borgere, interessenter, foreninger i workshops og er nu nået til at godkende visionsplanen, inden den sendes i høring.

arrow Læs også: Ny strandpark nærmer sig borgerne

Planen har følgende fokuspunkter:

1.: Parkering
2.: Sikkerhed
3.: Trafik

4.: Opgradering af eksisterende klubhuse

5.: Et fælles, nyt foreningshus

6.: Kystsikring med landindvinding

Politikere, ikke mindst byrådspolitikere bliver undertiden anklaget for at mangle visioner, det synes ikke at mangle her. Jeg gør udtrykkeligt opmærksom på, at det netop er - en visionsplan - til godt 80 ,millioner kroner, et beløb Kommunen slet ikke har, men som skal skaffes hen ad vejen ved hjælp af fonde mm.

Fritids- og Idrætsudvalget valgte oprindeligt den store, visionære model, fordi den vil være attraktiv for større fonde, og udvalget holdt fast på deres seneste møde, selv om man i Nivå Havns bestyrelse helst så en mindre, mere konservativ version.

Jeg er glad for, at økonomiudvalget støttede vores indstilling.

Når visioner så meldes ud, udfoldes, kommer der mange bekymrede reaktioner, nej bådejerne i Nivå Havn skal ikke betale for projektet, og nej, Nivå Strandpark skal ikke omdannes til parkeringsplads, stier til området skal ikke føres over privat ejendom og så videre.

Nu sender vi visionsplanen i høring og vil selvfølgelig tage godt imod kommentarer og forslag.