18. november 2017
Stem personligt på en kandidat fra Nivå, opfordrer Svend Erichsen. Her ses Nivå borgernes engagement til borgermødet om centrets fremtid. Foto: Steffen Slot
Stem personligt på en kandidat fra Nivå, opfordrer Svend Erichsen. Her ses Nivå borgernes engagement til borgermødet om centrets fremtid. Foto: Steffen Slot
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stem personligt på Nivå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stem personligt på Nivå
Debat Fredensborg - 14. november 2017 kl. 12:37
Af Svend Erichsen, Teglværksvej 6, 2990 Nivå
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med budgetforliget er Nivå for første gang siden kommunesammenlægningen på dagsordenen. Meget kan ændre sig undervejs, men forarbejdet laves i næste valgperiode.

Hvis vi vil liv i Nivå Center, skal vi stemme personligt på en kandidat fra Nivå, der alt andet lige vil være mere engageret i vores lokalområde. Nivå har kun 5 ud af 29 i Byrådet, mens Fredensborg-Humlebæk har et solidt flertal på 17.

Jokeren i spillet er KFI, der pressede sit køb af Nivå Center igennem, fordi de ellers ikke ville investere i vedligeholdelse eller udvikling, som de alligevel ikke gjorde.

KFI lover to dagligvarebutikker á 1200 m2, men ellers intet, så de - som andre steder - med en ny lokalplan kan sælge til finansierings- og kapitalfonde, hvis formål er profit uden hensyn til Nivås historie eller som Naturby - som kommunen stolt fremhæver for at tiltrække børnefamilier.

De samme børnefamilier, der siger: Vi flyttede ikke fra byen til natur, skov og strand, for at komme tilbage ind i byen. Udvikling af Nivå bymidte er ikke fremskridt, hvis den ikke tager hensyn til historien, herlighedsværdierne og vores behov.

KFI sagde på borgermødet i august, at de ikke udlejer tomme lokaler, fordi der kommer en god løsning i morgen! I bedste fald bliver første spadestik til etape et ud af tre taget om to år i en proces, som KFI angav til 10-15 år! Samtidig blokerer KFI de tomme lokaler og piner det sidste liv ud af Centret, måske med videresalg for øje. Vi risikerer at få en død soveby frem for et levende bycenter.

Så vi skal vi vælge Nivåboere for at skabe det nødvendige pres, fordi politikerne fastlægger lokalplanen og derfor kan sikre rammer for et lokalt handelsliv og aktiviteter, en levende Nivå bymidte til gavn for alle. Det er så vores ansvar at holde dem til ilden og engagere os.