5. december 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sørupvej 41 viser grotesk jura

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sørupvej 41 viser grotesk jura
Debat Fredensborg - 14. november 2019 kl. 11:26
Af Thomas von Jessen (K), byrådsmedlem og gruppeformand, Solvænget 1, 2990 Nivå
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forløbet af sagen om Sørupvej 41 er tragisk og viser, hvor grotesk og ødelæggende jura kan være, både for de borgere, som berøres, og for retstilstanden i vores samfund generelt. I denne sag var der ingen hjælp at hente hverken i retsdokumenter, lokalplanbestemmelser eller tinglysninger, selv om det burde være omvendt. Jura bør være vores tjener, men denne sag er et eksempel på, at nogle er blevet slaver af juraen, da den er fuld af mangler.

arrow Læs også: Klagenævn afgør: Ejendom får brede vinduer - også 1. sal

Ingen kan se meningen i en »bevarende lokalplan«, hvis tekst bl. a. beskriver højde og drøjde af de bygninger, som den bevarende lokalplan ønsker at bevare, hvorefter en bygning inden for planens område så rives ned - det, der burde bevares forsvinder ganske enkelt - , hvorefter der kan opføres et spritnyt hus med den samme højde og drøjde, som er beskrevet i den bevarende lokalplan, og som gjaldt for det, der nu er væk, men hvor det nye lader hånt om byggestil og egnspræg. Det groteske juridiske sammenstød er helt kort, at vilkår for det, der burdes bevares, også gælder for det nye, men kun for så vidt angår højde og drøjde, men ikke for bygningsstil og egnspræg i øvrigt, blot fordi egnspræg ikke er beskrevet i den bevarende lokalplan. Var der en jurist, der sov i timen, da denne skrev den bevarende lokalplan?

I fortalen til kong Valdemars »Jyske lov« fra 1241 står: »Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov«. Al dansk retspraksis tager dette udgangspunkt. I sagen om Sørupvej 41 er det første stærkt påkrævet, fordi det andet mangler. Alligevel er loven i denne sag utilstrækkelig og dermed ubrugelig selv 778 år efter kong Valdemars hensigtserklæring.