12. november 2019
Politikerne er klar til at gå videre med etape 2, der vil give ændringer på forpladsen til Fredensborg Slot. De fleste parkeringspladser sløjfes, og det har givet indædt debat. Borgerforeningen mener, at Poul Juul som formand for Kulturhusets bestyrelse har skrevet et debatindlæg på vegne af 21 medlemsforeninger, men uden at sikre sig opbakning.
Politikerne er klar til at gå videre med etape 2, der vil give ændringer på forpladsen til Fredensborg Slot. De fleste parkeringspladser sløjfes, og det har givet indædt debat. Borgerforeningen mener, at Poul Juul som formand for Kulturhusets bestyrelse har skrevet et debatindlæg på vegne af 21 medlemsforeninger, men uden at sikre sig opbakning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smart - eller for smart af kulturhusets formand?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smart - eller for smart af kulturhusets formand?
Debat Fredensborg - 21. august 2019 kl. 14:20
Af Gorm Tortzen, Tina Deichmann, Palle Bjørnsten, Mette-Marie Ravnkjær, Niels Rasmus Jensen, Morten Budek, Jeanette Andreasen, Borgerforeningen Fred
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På baggrund af at Kulturhuset Gl. Bio s udtalelser i Frederiksborg Amts Avis den 7.8.19 og i Uge-Nyt ønsker bestyrelsen for Borgerforeningen Fredensborg By at påpege en række forhold vi finder stærkt kritisable omkring at udtale sig med samtlige foreningers mandat.

arrow Læs også: Borgerforeningens fornemmelse for demokrati og parkering

Kulturhusets formand Poul Juul går i brechen for P-pladser, da han og andre frygter at der bliver alt for få af disse i området omkring kulturhuset og slottet og for langt at gå for husets brugere, såfremt antallet af p-pladser formindskes, hvis planerne for byfornyelse gennemføres som skitseret. Borgerforeningens bestyrelse vil ikke gå i rette med denne mission. Vi har ikke drøftet problematikken i foreningen.

Vi vil derimod påtale at blive brugt/misbrugt som det at være medlem af kulturhuset i sagen om P-pladser. Vi mener at formandens udtalelser til FAA og senere til Uge-Nyt lader hensigten hellige midlerne, når følgende refereres i uddrag fra FAA. "Generalforsamlingen bakkede enstemmigt op om bestyrelsens bekymring for P-pladserne« eller som det lyder i Uge Nyt "For nu frygter foreningerne i kulturhuset.... og senere i samme indlæg " Af samme årsag mødtes 21 foreninger i kulturhuset før sommerferien til en ekstraordinær generalforsamling for at drøfte sagen. Efterfølgende blev foreningerne enige om at gå sammen om en fælles erklæring for at råbe politikerne op«.

I indkaldelse og dagsorden til den ekstraordinære generalforsamling fremgår ikke et ord om P-pladser. Af referatet af samme fremgår heller ikke om, at der har været et punkt til afstemning om P-Pladser. Formandens vedlagte beretning for perioden 31.3 til 27.6. rummer ganske vist blandt andre punkter den nævnte alvorlige bekymring om P-pladser og en opfordring fra formanden til "at man fra denne generalforsamling og de 21 medlemsforeninger skal udtale stærk bekymring for kulturhusets funktion, hvis P-pladser bliver nedlagt (minus 10-12 pladser) så vi fremover skal parkere under Netto«.

Hvor mange af de fremmødte foreninger, der ytrede sig om dette forslag kan ikke læses i referatet. Formandens beretning blev godkendt uden bemærkninger af fremmødte, men det må siges at være en dristig fortolkning at påstå, at 21 medlemsforeninger skulle have givet kulturhusets formand mandat til at udtale sig på deres vegne. Et sådant mandat blev aldrig givet fra Borgerforeningen og det kan jo siges at have været vanskeligt for de 13 foreninger der ikke mødte op til Generalforsamlingen at kommunikere et sådant.

Til orientering var fremmødt repræsentanter fra Fredensborg Brass Ensemble, Fredensborg Rotary Klub, Fredensborg og Omegns Folkedanserforening, Fredensborg Square Dance Club, Fredensborg Søparks Antenneforening, Børnejazz Fredensborg og Fredensborg Aftenskole foruden 1 repræsentant fra Borgerforeningen til den ekstraordinære generalforsamling.