21. april 2018
Derfor ønsker byrådet at udnytte muligheden for at udvikle en ny moderne bymidte, hvor vi samler ny skole, nyt bibliotek og kulturhus, plejecenter og evt. også en svømmehal i et »generationernes hus«, skriver borgmester og udvalgsformand om byudvikling i Nivå Centret. Foto: Kim Rasmussen
Derfor ønsker byrådet at udnytte muligheden for at udvikle en ny moderne bymidte, hvor vi samler ny skole, nyt bibliotek og kulturhus, plejecenter og evt. også en svømmehal i et »generationernes hus«, skriver borgmester og udvalgsformand om byudvikling i Nivå Centret. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan udvikler vi den nye Nivå Bymidte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan udvikler vi den nye Nivå Bymidte
Debat Fredensborg - 27. marts 2018 kl. 12:54
Af Thomas Lykke Pedersen (S), borgmester, Lars Simonsen (R), formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kan det virkelig passe, at der går tre år, før der sker noget i Nivå Centeret? Det korte svar er: nej.

arrow Læs også: Efter kritik af stilstand i Nivå: To spor for udvikling

Byrådets mål er, at KFI kan begynde at bygge nye butikker og boliger i en del af området i løbet af sommeren 2019, når der er gennemført de nødvendige analyser, høringer og vedtaget en ny lokalplan.

Men byrådets planer og visioner for Nivå Bymidte stopper ikke her.

For byrådet ønsker - ligesom rigtig mange Nivåborgere - at Nivå igen får en attraktiv bymidte fyldt med liv og aktiviteter for borgere i alle aldre. Men det er ikke realistisk at opfylde det ønske, hvis vi alene baserer løsningen på nye dagligvarebutikker og boliger. Ikke mindst i en tid, hvor handelslivet i mange mindre byer er hårdt presset af nethandel og de store indkøbscentre.

Derfor ønsker byrådet at udnytte muligheden for at udvikle en ny moderne bymidte, hvor vi samler ny skole, nyt bibliotek og kulturhus, plejecenter og evt. også en svømmehal i et »generationernes hus«.

Ved at samle disse funktioner med detailhandel, butikker og NKK-hallen i en ny bymidte, tror vi, at der kan opstå et væld af nye mødesteder for både borgere og foreninger. De mange nye mødesteder kan udvikle sig med et helt nyt og levende byliv. Et byliv som altså baserer sig på, at vi ser og anvender bymidten som et »mødested« fremfor kun et »købested«.

Den vision for Nivå står vi ikke alene med. Realdania har valgt at støtte udviklingen af strategisk udviklingsplan for Nivå Bymidte med 2,4 millioner kroner, fordi de ser Nivå som en mulig rollemodel for mange andre byer.

Den 21. marts mødtes vi med de store interessenter i området - KFI, MT Højgaard, DSB og VIBO - og her bakkede alle op om visionen for Nivå Bymidte og målsætningen for byudviklingsplanen.

Da byudviklingsplanen både skal kobles med blandt andet en omfattende borgerinvolvering og en koordinering af store private og kommunale investeringer, skal vi sætte et realistisk mål for planen. Vi forventer, at den er vedtaget i sommeren 2020.

Så ja - en strategisk byudviklingsplan tager temmelig lang tid. Men der skal ikke herske tvivl om, at byrådet ønsker en plan med både størst mulig opbakning og som Nivåborgerne kan se sig selv i mange årtier frem.

Vi har en unik chance for at skabe et nyt Nivå - og den må vi ikke tabe på gulvet i jagten på en nem og hurtig løsning.

Den ambition tror og håber vi, at Nivåborgerne deler med os.