15. august 2018
Ulla Hardy-Hansen (K) har ikke kun kultur som sin mærkesag. Hun kæmper også for de problemer, som jordejere i det åbne land kæmper med. Foto: Allan Nørregaard
Ulla Hardy-Hansen (K) har ikke kun kultur som sin mærkesag. Hun kæmper også for de problemer, som jordejere i det åbne land kæmper med. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På dybt vand!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På dybt vand!
Debat Fredensborg - 15. maj 2018 kl. 14:47
Af Ulla Hardy-Hansen (K), viceborgmester
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis der stadig skulle have hersket tvivl om ændringerne i vores vejrlig, har det forløbne forår vist ryddet enhver tvivl af vejen. Nedbørsmængderne har været ekstreme, og langt hen i april stod lavninger under vand og vores vandløb antog sine steder karakter af fossende floder. Bredderne var mange steder ufremkommelig sump.

Eksperter på klimaet er overbeviste, om at det er en vejrtype, der er kommet for at blive - endog i endnu voldsommere udgaver. Det er et landsdækkende fænomen, der kræver afværgeforanstaltninger for ikke at udvikle meget alvorlige konsekvenser for vores landbrugsstruktur

Opstrøms - inde i landet - ser det alvorligt ud. Store dele af det åbne land er produktionsjord. Meget af den er kun tilgængelig for dyrkning takket være den omfattende dræning gennem de sidste 150 år. Vandet fra disse dræninger ender i vores vandløb og i sidste ende i havet - og det er efterhånden blevet en lang, trang vej. Mange af de ældste dræn er naturligt udslidte og trænger til udskiftning. Men hvad værre er, har åerne fået stadig sværere ved at videretransportere de voksende vandmængder. Resultatet har været oversvømmede marker, der i efteråret vanskeligt kunne høstes og i foråret kun med store forsinkelser kunne tilsås. Forløbet medførte selvfølgelig store økonomiske tab.

Situationen er uholdbar og kræver snarlig handling. De regulativer, der bestemmer åernes udformning og dermed vandføringen har med al mulig tydelighed vist sig utidssvarende - og det bliver kun værre! De er i realiteten ikke særlig gamle, men udviklingen i klimaet udhuler dem langsomt. Deres funktion har altid været at afveje og bestemme forholdet mellem vandledningsevnen og de miljømæssige hensyn, og det er ikke sket uden voldsomme konfrontationer.

Det er meget komplicerede problemer, der skal løses og tilsvarende vidtrækkende beslutninger, der skal tages. Skal vandløbenes fysiske tilstand ændres, eller skal dyrkningen i lavbundsområderne ændres eller måske i sidste ende opgives - eller ..... er det muligt at finde kompromisser, der tilgodeser begge »parter«? Den nuværende politiske situation kan i hvert fald ikke opretholdes, uden store, økonomiske konsekvenser for landmændene.

Foreløbig vender myndighederne/forvaltningen tilsyneladende det døve øre til gennem en rigid sagsbehandling, der efterlader interessenterne omkring vore vandløb i en mildest talt uforløst situation. Men måske bliver et planlagt temamøde den 9. maj for Plan- og Klimaudvalget indledningen til en seriøs drøftelse af dele problematikken. Den vil forhåbentligt kunne anvise veje til en reel og konstruktiv drøftelse af løsninger på »syndflodens« hærgen. Jeg vil følge den med stor interesse.