24. september 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Området bliver ikke mere grønt, fordi man fælder træer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Området bliver ikke mere grønt, fordi man fælder træer
Debat Fredensborg - 05. september 2018 kl. 14:12
Af Per Ingerslev, Læge, Zoarsvej 7, Fredensborg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg tillader mig, at skrive min konklusion efter borgermødet den 23. august i Fredensborg. Fredensborg problemer ligger ikke i det område, som lokalplanen omhandler.

arrow Læs også: Debat: Parkering forsvinder nær Slotskirken

Byens problem er de tomme forretninger i de tre centre, som tidligere byråds uheldige handlekraft har ansvaret for. Det er ikke nemt at se en løsning på dette problem, men det hjælper ikke, at man laver om på Langedam, partiet foran slottet og byens gader.

Ved at ensrette trafikken op gennem byen skaber man problemer for beboerne i Sørup, som efter indkøb i byens forretninger skal køre hjem via den stærkt trafikere hovedvej gennem Fredensborg.

Ændringerne i Langedam vil ikke få betydning for byens børnefamilier, som man har fremhævet. Børnefamilierne har gode legemuligheder, der hvor de bor. Desuden er en stor del af byens befolkning bortrejst i skoleferien, netop i den periode, hvor der er godt vejr til udendørs leg.

Turisterne søger op mod slottet og ned ad Skipperalle. Amfiteatret vil ligge tomt det meste af året. Man flytter vel til Fredensborg, fordi her smukke omgivelser, sø og skove, og disse omgivelser bruger man. Man tager ikke til Langedam på udflugt med familien.

For mig er der tilbage en nytteløs plan, som nu nærmest kører af sig selv mod den endelige vedtagelse. Byrådet skal nødigt vedtage planen kun fordi planen nu engang er nået så langt, som den er.

Området foran slottet bliver ikke mere grønt, fordi man fælder træer, og det er en illusion, at man skaber mere sammenhæng i byen ved at skabe et mere åbent område mellem den uskønne hovedgade og slottet.

Man savner begrundelse for, at man skal lave om på byen, som foreslået i byplanen. Der er kun løse forestillinger om at knytte livet i Hovedgaden sammen med slottet, at skabe mere liv i byen, at skabe en ny akse gennem Langedam, at fremme turisme og handel.

Turisme og handel har man tidligere villet fremme, med sørgelige følger: den mislykkede centerdannelse i Hovedgaden og i Rosingsgade. De mange dårligt udnyttede parkeringspladser,bl.a. Nord for Slotsparken.

I hovedgaden er der en god tradition for byfester flere gange om året, og i hverdagen går det såmænd også godt med udendørserveringer i sommerperioden. Det bliver ikke bedre, fordi man tilstræber en tivolisering af Langedam og foran kulturhuset. Friluftteater har været opført med stor succes i slotsparken, hvor der er ideelle forhold. Hvorfor et amfiteater i Langedam, som er fugtig og mørk? Tænk på teaterscenen mellem tehusene i slotsparken med sol og udsigt over Esrum sø, som bagtæppe.

Om et par år ser man, hvordan dalen er blevet bebygget, og måske er der også kommet udvidelse af Store Kro, det betyder flere biler. Vent med de planlagte ændringer og brug kommunens penge - vores penge - til noget andet. Så slipper vi for et langvarigt og generende anlægsarbejde.

arrow Video og billeder: 200 borgere gav politikerne gode råd
24. august 2018 kl. 08:10 Opdateret: kl. 08:10