8. december 2019
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Norfors dioxinforurening skal under kontrol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Norfors dioxinforurening skal under kontrol
Debat Fredensborg - 25. juli 2019 kl. 12:38
Af Anne Ehrenreich og Carsten Bo Nielsen, på vegne af Venstre i Hørsholm og Fredensborg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Venstre i Fredensborg og Venstre i Hørsholm har bedt om ved førstkommende byrådsmøder i vore to kommuner at få en orientering om og drøftelse af indsatsen fra 1/1-2014 og til i dag på Norfors forbrændingsanlæg for at begrænse forureningen med dioxiner, furaner og andre forurenende stoffer.

arrow Læs også: Norfors ledelse blev ristet, bestyrelsen fik opsang

Norfors forbrændingsanlæg har fra 2014 og til i dag haft massive overskridelser af grænseværdier for dioxiner, furaner og andre forurenende stoffer.

Dioxiner hører til nogle af de farligste gifte, da de ikke nedbrydes men indgår i fødevarekæden; hvorfor der gælder meget strenge miljømæssige krav til, at udledningen heraf begrænses. Det er derfor efter Venstres opfattelse afgørende, at disse strenge miljøkrav overholdes.

Venstre ønsker, at sagen drøftes på grundlag af en redegørelse fra direktionen og bestyrelsen for Norfors for, hvilke overskridelser af grænseværdierne for dioxin mv. der har været, samt hvilke handlinger, der konkret er foretaget i anledning af disse overskridelser.

Vi ønsker også oplyst, hvilke oplysninger bestyrelsen har fået om overskridelser af grænseværdierne for udledninger siden 1. januar 2014, hvad bestyrelsen har besluttet i den anledning, samt hvad bestyrelsen fremadrettet vil gøre for at sikre, at Norfors fremover overholder sin miljøgodkendelse.

Endelig ønskes en vurdering af de miljømæssige og mulige sundhedsmæssige konsekvenser af de ulovligt store udledninger.

Vi ønsker at få referater af bestyrelsesmøderne frem. Endeligt foreslås det, at vore borgmestre i bestyrelsen for Norfors skal arbejde for offentliggørelse af referater fra bestyrelsesmøderne samt af de gennemførte præstationsmålinger på selskabets hjemmeside på samme måde, som det sker i bl.a. Fredensborg Forsyning og Novafos.

arrow Nordsjællands affaldsforbrænding står bag massiv forurening
12. juli 2019 kl. 05:45 Opdateret: kl. 09:13